Familien Terps historie
Notater
Match 16,351 til 16,400 fra 19,522
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 16351 | Her 4 år inde i projektet hersker der ingen tvivl om at Søren Hansens næsældste søn som alternativ til storebroder Niels Peter´s arveret til gård 2, fik anvist jord på Langager, altså matrikel 1b. Det som jeg synes er morsomt, er at navnet Mariesminde, som jeg har vænnet mig til fra folketællingerne, ikke var kendt af nulevende familie. Stenen ved vejen viser ellers tydeligt, at navnet er Mariesminde. Imidlertid troede jeg at denne sten havde stået der i mange, mange år men.. Stenen er anbragt af Keld Lavrsen, bageren fra Adelgade, som mageskiftede med Katrine ("Tinne") Mariesminde 1890 FT1901 matrikel 1 b FT1906 matrikel 1 b | Hansen, Carl August (I910)
|
| 16352 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bennedsen, Johnny (I2177)
|
| 16353 | Historie Nora tog sig meget af datteren Olgas 5 børn, mens Olga var på arbejde. Olga's mormoder er damen med det lille ansigt. | Adrian, Elna Eleonora (I354)
|
| 16354 | Historie Vera har besøgt moster Dorthea i Brejning. Torsdag 20.december fandt jeg frem til Vera, den smukke unge pige, som jeg indtil da kun havde set mange fotografier af. Desuden havde jeg fået det indtryk, at der var tale om en livsglad pige, som var glad for familien. Hun kom som barn/un g ofte i Brejning og Vejle, og ses på mine billeder tit sammen med Vejle-pigerne.Ved besøg 2 hos Helge i Ringe, fandt Elly Vera's adresse frem på en lap papir - Kærparken 113 i Lyngby. Da jeg ikke kunne finde noget telefonnummer var der ingen anden udvej, end at opsøge adressen. Det var alt eller intet, og huset var daogså tomt. Gudskelov for gode naboer. Her fik jeg den nye adresse Caroline Amalievej 120, lejlighed 34, 2800 Lyngby. 10 minutter efter ringer jeg på, og 86-årige Vera står lyslevende i døren. Det indtryk jeg har dannet mig udfra ungdomsbilleder taget ved familiebesøg 1930-1940, passer fint på den dame jeg møder. Livlig og snakkende - en frisk pige på 86 år. Vera havde Richard på aflastning, så vi havde kun 1 times tid, inden han skulle hentes. Aftale at kontakte dem efter Nyt år, hvor vi kan få til til en grundig snak. Endnu en stjernestund i slægtsforskningens tjeneste. Telefon 45885112 Helga og Vera bor hos plejemor på Markvej Frederiksberg indtil 1924 (bolignød) Boligforholdene må have været katastrofale i København. Helga og baby, men uden Ludvig flytter lidt rundt (Fensmarkgade 1 vær.), inden de får en lejlighed i 1924 i Tibirkedade 4, 4 sal, Nørrebro, København I september 1945 er Richard Bjerre Larsen soldat i Ringsted, hvor han møder Vera på dansested. Vera er ude at fejre sin fødselsdag med to veninder. Richar og soldatervenner kan ikke købe øl uden også at købe smørrebrød, ser de tre piger ved et bor og Richard tiltaler den kønneste og de får lov at sætte sig. Richard bor i Brønshøj, første kys bag kirken nær Tibirkegade, en gang, hvor han har fulgt Vera hjem. En fætter til Vera kommer tilfældigt forbi.I starten af sin ansættelse i arkitektfirkaet i Hvidt og Mølgård bliver Richard sendt til ¿mål i Sverige. Efter et par måneder savner han Vera så meget, at han frier og beder hende komme med til Sverige. De bliver gift 4.juledag 1946 på råd hus og ægteparret bor 4 måneder i Sverige og flytter herefter tilbage til Danmark. Paradoksalt nok er der nu igen bolignød i Danmark. Veras far og mor har et vennepar, som driver smørrebrødsforretning inde i byen. De har for opsparede penge købt en ejendom på Godthåbsvej 245 på Frederiksberg, hvor Vera og Richard får lovat bo, med Richard som gårdmand=vicevært. Her bor de også da Leif bliver født 22/9-48. Anette bliver også født her, inden de i august 1951 flytter i god lejlighed i Husum, Utterslev, Arildskov. I 1978, hvor børnene for længst er voksne, fly tter de til rækkehus i Lyngby, Brede, Kærparken. I marts 2007 til ældrebolig, hvor jeg har besøgt dem. Besøgt Vera i 2008 to gange: 11.januar og 19.januar: Glimrende besøg om Veras familie, hendes halvbroder Villy og fotoalbum med Dorthea Yngve, Peter Vilhelm og Thomas Jespersen Terp/Boline. Ny familie er Ane Christensens (min oldemor) søsterdatter Olga, som var gift med Poul og boede Gentofte og Dragør. Veras far Ludvig holdt sin 60 års fødselsdag hos Olga. Kunne der ikke være et billede af Olga og Poul? Mangler fotografi af smykket Mangler at spørge til de fotografier, som Vera ikke kunne finde. Helga og Snap. Mangler at knytte forbindelse til Anette (tlf.39299100, mobil 28621794), hvor jeg dog både har adresse og telefonnumre. Adr. Strødamsvej 20, 1.sal tv. For Anette mangler jeg forskellige data efternavne på ægtefæller og fødselsdatoer. Fil i stemmearkivet. Villy er på plads. Kaj har (tlf.98311935) og hans datter Anette har (tlf.98164284) 25.okt.2011 brev fra Leif og Annette. Vera middelsvær Alzheimers flyttet til Områdecenteret Solgården, Virumstræde 10, Afd.D, Stuen, Værelse 12, 2830 Virum. Det gamle telefonnummervirker, men. Telefon områdecnteret: 45284954. Annette 39299100 og 28621794. Leif, når han er i DK: 41632479. | Nielsen, Vera Grete (I185)
|
| 16355 | Historie: Desværre er Ane Dorthe Rasmusdatters dåb ikke identificeret sikkert. Kirkebogen der dækker perioden er ikke helt ulæselig, men Anne Dorthe er ikke ualmindeligt fornavn til en pige på den tid og det samme gælder Rasmus, som man skulle forvente var faderens fornavn. Ved Anne Dorthes 1.bryllup i Ebeltoft kirke er hun beskrevet som det jeg læser boende "her i byen", altså Ebeltoft. Vi er så tidligt, at der ikke i folketællingerne i perioden 1834-1855 kan hentes supplerende oplysn inger. I Dråby er født en Ane Dorthe december 1791 og døbt i januar 1792. Faderens navn Bund Rasmus. Moderens Mette Laursdatter.opslag 28, side 53. Det må være naturligt at forsøge opklaret, hvorfor Mette Marie blev anbragt som plejebarn i Skovgaarde. Mette Marie var datter af Rasmus Pedersen f.1782 og Ane Dorthe Rasmusdatter f.1792.De var blevet gift i 1815 og fik tre børn, iden Rasmus døde i 1823. Ane Dorthe giftede sig igen i 1824, dennegang kom der et barn, inden manden døde i 1828. Ane Dorthe giftede sig igen i 1829, de fik 2 børn og levede lykkeligt til deres dag es ende. Mon ikke Mette Marie er blevet anbragt i Skovgaarde i 1823, hvor Ane Dorthe havde nok at gøre med 3 mindreårige. Samtidig gik Casper og Karen og savnede liv i stuehuset. I 1823 var Mette Marie 7 år.Hvad jeg heller ikke kan forklare, er forbindelsen mellem Casper og Ane Dorthe. Blot konstatere, at Casper, 14 år yngre end Ane Dorthe, var forlover ved alle Ane Dorthe's 3 bryllupper og gudfader til et af hendes børn! Men familiemæsigt ka n jeg ikke få dem sat sammen. En Anne Dorthe Rasmusdatter Bonde fra Elsegaarde er konfirmeret i Ebeltoft kirke 1806. fra Elsegaarde I 1855 et plejebarn Ane Dorthea Emilie SchulktzFT1855 Ane Dorthe Rasmusdatter (Allan's tipoldemor - Ane Dorthe..Mette Marie..Mette Cathrine..Elvira..Henry..Allan) bor med sin tredie mand i Elsegaarde. Hos dem bor deres fælles ugifte 21-årige søn Rasmus Pedersen og en 3-årig pige Ane Dorthea Emilie Schultz. Den lille pige er Ane Dorthe Rasmusdatter barnebarn, som hun har i pleje. Ane Dorthe Rasmusdatter var jo gift tre gange, 2.gang med Christopher Schultz, med hvem hun fik en datter - Rasmine Schultz. Rasmine kom galt af sted og barnet Ane Dorthea Emilie Schultz, blev anbragt hos moderen og hendes 3.mand Peder Clausen. Efter FT1855 (Peder 60 år, Ane Dorthea 64 år og sønnen Rasmus Pedersen 22 år) forsvinder familien fra Elsegaarde. Både Peder Clausen og hustru Ane Dorthe Rasmusdatter må være døde uden for Ebeltoft Sogn. Efter FT1855 (Peder 60 år, Ane Dorthea 64 år og sønnen Rasmus Pedersen 22 år) forsvinder familien fra Elsegaarde. Både Peder Clausen og hustru Ane Dorthe Rasmusdatter må være døde uden for Ebeltoft Sogn. Ane Dorthe Rasmusdatter (min tiptipoldemor) og Peder Clausen flytter i 1858 (udfra skøde fra Anne Dorthe og Peder til Ramus Larsen) til Hammel i Skanderborg Amt. De flytter ind hos sønnen Claus Pedersen, som driver en gæstgivergård i Hammel. Claus har kone og børn, og desuden bor Claus lillebroder og Claus kones lillesøster på stedet. Et rigtigt familieforetagende. Anne Dorthe Rasmusdatter dør i 1859 og Peder Clausen i 1867. ????????? Dansk Demografisk Database Samtlige personer i husstanden randers, Mols, Draaby, Boslum, , 5, FT-1801, B6719 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Jensen 57 Gift Husbonde Bonde og Gaardbeboer Mette Laursdatter 47 Gift Hans Kone Anne Marie Rasmusdatter 12 - Deres Børn Dorthe Rasmusdatter 8 - Deres Børn Peder Jensen 25 Ugift Tieneste Karl Jens Christensen 14 - Tieneste Dreng I Dråby er født en Ane Dorthe december 1791 og døbt i januar 1792. Faderens navn Bund Rasmus. Moderens Mette Laursdatter.opslag 28, side 53. De er fra Boeslum. Randers, Mols, Draaby, Draabye, , 25, FT-1801, B6719 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Rasmus Christiansen 53 Gift Husbonde Husmand med Jord Dorthe Laursdatter 51 Gift Hans Kone Anne Rasmusdatter 11 - Deres Datter en Laurs Rasmussen er forlover ved Ane Dorthes bryllup: Randers, Mols, Draaby, Boeslum Bye, , 5, FT-1787, B6713 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Bund Rasmus 40 Gift Hosbonde Gaardbeboer Mette Larsdatter 28 Gift Mad Moder Jens Rasmusen 5 - af 1ste ægteskab Ingeborg Rasmusdatter 4 - af 1ste ægteskab Randers, Mols, Draaby, Boslum, , 23, FT-1801, B6719 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Laurs Rasmusen 45 Gift Husbonde Bonde og Gaardbeboer Ingeborg Hendrichsdatter 47 Gift Hans Kone Christen Laursen 12 - Deres Børn Rasmus Laursen 10 - Deres Børn Hendrich Laursen 6 - Deres Børn Maren Laursdatter 4 - Deres Børn Rasmus Poulsen 36 Ugift Tieneste Karl | Rasmusdatter, Anne Dorthe (I873)
|
| 16356 | Historie: 1861 "Thrine" FT1870 gårdejerinde, enke på 36 år med 3 mindreårige børn FT1880 gård nr.2 Skovgaarde ByFT1890 Petrine er enke, aftægtskone og husholder for svigersønnen, gårdejer Rasmus Christian Jensen, som er blevet enkemand. Rasmus var blevet gift med Petrines yngste datter Mette Marie Malvine i 1885 og hun dør i 1887. Rasmus gifter sig igen 1890. Heri skal vi finde baggrunden for Petrine's forsvinden i FT1901 og FT1906. FT1901 Petrine er ikke i EbeltoftLandsogn, men tilbage igen FT1911, hvor det anføres, at hun har taget ophold i kommunen 1910. Petrine dør i "kollektivet" matrikel 4a3b september 1911. | Løcke, Petrine Jensdatter (I1038)
|
| 16357 | Historie: Hanne Marie Koudal Frederiksen: Gudrun (gift med Frede Madsen og bosat i Trustrup på Djursland. Husker 1 datter Kirsten) AT:kan være LyngbySogn Sundbrogaard. 11/3-2011 Svend Koudal siger at der skal være ihertfald 4 børn. Jeg skønner at de har boet på Kanalvej 55 ca.2 km ad vejen fra kirken mod Enslev 500 m nede ad en markvej mod syd og direkte i nærheden af kanalen, (hvor Erling druknede). Jorden på Sundbrogaard gik lige ned den Nordre kanal. På det sidste jordstykke, engstykket mod kanalen græssede køerne. Inge dør 1936. De flytter til Trustrup til en ny og større gård omkring 1939. Gudrun og Frede starter i 1925 på Sundbrogaard og flytter i 1941 til en større gård i Trustrup, Abildgaarden, hvor man havde 60 hektar jod.. Kommer man fra Aarhus mod Grenå kører man 25 m forbi byskiltet Trustrup og til højre. Første hus på venstre hånd er Abildgården. Fra Madsen pigerne: På Sundbrogaard i Ginnerup følte de sig meget isolerede i forhold til Ebeltoft Skovgaarde og Grenå. Skole og arbejde! 2.juledag besøg hos moster Mitte i Balle. Opvarmede mursten indpakket i tæpper og så afsted i hestevognen. Mitte dovnede den og lod Gudrun arbejde. Tulle havde været på Risskov flere gange inden... Døtrene Kirsten og Annelise fortæller, at deres mor sled og slæbte. Fik 5 børn på 5 år og serverede hver dag for 10 personer - mand, børn og personale. Ved pensionsalderen sælger Frede og Gudrun Abildgård og flytter til Skolegade 6 i Trustrup. Når vi ser på stuehuset på abildgaard idag er det mindre end oprindeligt, hele 2 fag i begge sider. Pigerne og Erling boede på 1.sal. Det samme gjorde den spøjse karl JohannesRasmussen f.23.nov.1881 i GinnerupSogn. Han boede i et kolossalt roderi og snakkede med sig selv. Bag stuehuset var en stor have. FT1940 LyngbySogn afd.4, opslag 147-148.Fra Ginnerup til Trustrup 1940 eller lidt før. Jeg var så inddiskret at spørge til økonomien da Frede og Gudrun solgte Abildgaard. De fem børn arvede godt nok hver et pantebrev, men det drejede sig ikke om en formue, og pengene var kommet ind som reneter og afdrag fordelt over 15 år. | Nielsen, Jenny Gudrun (I894)
|
| 16358 | Historie: Jens Christian var ansat som kontrollør på Slagteriet, men blev kaldt den døde møller! 11/3-2011.Svend Koudal siger, at der skal være børn, heraf Tommy,VVS i Ebeltoft. En af de sædvanlige familiekrydsninger: Jens Christian f.1885 giftede sig med Edle Sørensen Hvitved f.1890, hvis halvsøster Andrea Marie f.1873 var gift med Erik Valdemar Gerlach f.1893, hvis søn Karl Gustav Gerlach f.1869 blev gift med Emma Katrine kaldet "Tulle" f.1891, som er Jens Christian's søster. Hvordan har de kunnet adoptere Elna, når Edle var 7.måned med Fanny? Der er givet alders- eller kundskabsdispensation til konfirmation den 1.sep.1930. Fanny er kun 13 år. 1913 Ægteskab med Edle - bopæl ukendt, indtil de flytter til Ebeltoft Mark i 1915. 1921 Ebeltoft Mark matrikel 62 - i fredskoven tæt på byen (sydøst) 1924 Adelgade FT1916 for Ebeltoft Købstad er ikke tilgængelig på nettet. Mølleejer så fallit Jens og måske Edle har boet i det lille hus i Overgaden. Ved Fannys bryllup benævnes Jens Christian bagersvend Fra 2012 turen: Gravsten på kirkegården med navn Jens Christian Nielsen. Se billede. Er det vores ? Spørg Tommy. Gravsted Ebeltoft a3r79n24p25 findes i 2012, men virker nedlagt og uden Edle-sten, men med sten Jens Christian Nielsen? | Nielsen, Jens Christian (I890)
|
| 16359 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Inga (I981)
|
| 16360 | Historie: Lars Anton møder Dorthea "på arbejdspladsen": Hun ekspederer i forretningen og er nødt til at gå ud i bageriet for at hente noget bestilt brød. Lars Anton siger, at det ikke er bestilt og Dorthea svare: "Det er lyv las'" Lars Anton var bagermester i Vejle på Fredriciagade (FT1901-kom til Vejle 1900 fra Ringkøbing), inden han giftede sig med Dorthea i 1902 og flyttede til Brejning. Privat boede familien i Nørregade 6 i Brejning matrikel 5z 25 Aars Jubilæum paa D.K.A. (bilag) notits i "FUNKTIONÆREN" Medlemsblad for de danske aandsvage-anstalters funktionær-foreninger.12.Aargang, Nummer 3, Marts 1930 Da Lars Anton bliver syg af lungecancer i 1933 er han på sygehuset et stykke tid og vender hjem for at dø. På bagermesterposten efterfølges han af medhjælper Christensen, som igen efterfølges af Lars Antons svigersøn Ejler Andersen. Lars Antons søskende: Maren var det ældste barn i en børneflok på 7, hvor de to ældste var født i Hover Sogn og de næste 5 i Vindelev Sogn. Efter Maren følger Johan Peter, Jens Peder, Lars Anton, Jens Maius, Marius og Marie Elise. Maren blev gift med Theodor Møller, som var købmand. Johan Peter el. Jens Peder, (jeg er ret sikker på Jens Peder), blev murermester i Vejle, men det gik ikke. Han flyttede til København og blev en succesrig murermester med flere store bygninger på samvittigheden. Lars Anton kender vi jo. Marius og Marie Elise er ubekendte for Helge Terp-Johansen (Lars Antons yngste dreng). 4 billeder omfatter bl.a. Hover/Vindelevbørnene. Navnene: Farbroder Peder, Tante Maren, Marens far, Anna Marie på et billede og Faster Maren og Theodor Møller på et andet billede, er nævnt højst sandsynligt skrevet af Grethe Hornvad (Lars Antons ældste datter). Skifteretsattest fra Fredericia 22 Jul 1935 | Johansen, Lars Anton (I79)
|
| 16361 | Historie: FT1911 matrikel 4a3b? i Skovgaarde FT1930 matrikel 4a i Skovgaarde. 8 levende og 3 døde børn. Har endnu ikke identificeret de 3 døde. Rasmus og Ane Mathilde får en søn Søren 9.dec.1887, hvor fadderne er hele striben Karl Nielsen, Niels Peter Hansen, Jens Caspersen. Rasmus lillesøster Malvine bliver 1885 gift med Rasmus Christian Jensen = "Hr.Kjærholm". Det er enkemanden Rasmus Christian Jensen, som bliver gift med Niels Peter Hansens Anne Marie. Søren f.1887 er gårdejer på Langagervej 5, Langagergård. Rasmus dør 89 år gammel, et halvt år efter at sønnen Jens Marinus begår selvmord. Vejviser Randers Amt 1912-1915: Morsom beskrivelse af Ebeltoft side 425. Andreas Mellerup er bager i Nedergade N.P.Olsen er guldsmed i Adelgade N.P.Rasmussen er skrædder i Overgade Ebeltoft Landsogn: Niels Nielsen er sognerådsformand i Elsegaarde Rasmus Andersen er sognerådsformand, lægdsmand, vurderingsmand, fattigvæsen, skolevæsen og værge i Ebeltoft Skovgaarde Carl Nielsen i Skovgaarde er stævningsmand. Landejendommenes størrelse i hartkorn samt grundskyld: gård 1 4 - 30.000 gård 2 2,5- 24.000 gård 3 2 - 14.000 gård 4 4,5- 28.000 Stenagergaard 1,25-13.000 Mariesminde 2,5 - 18.000 Blushøjgaard 7 - 38.000 | Andersen, Rasmus (I1025)
|
| 16362 | Historie: ældste datter af Edith Withen Pedersen, fader ukendt. Adopteret af Jens Christian Jensen var ugift Fra Jens V. maj 2012: Jeg har fundet negativerne fra Ediths fødselsdagsfester, både 70 år i 1972 og 75 år i 1977. Begge holdt hos os i Roskilde. Der er desværre ingen gode billeder af Edith. Til gengæld har jeg også fundet negativerne fra vort besøg hos Thea i Vordingborg i pinsen 1965, hvor Edith og Elsebeth også var med. Der er dér jeg tog, hvad jeg mener er det bedste billede vi har af Edith, nemlig det, som vores datter Hanne har lavet tegningen efter. Drengen er vores søn Henrik, 5 mdr. gammel. Jeg har lavet et særligt udsnit, som jeg også har skannet. Jeg har iøvrigt Niels' svar til Elsebeth på det komplette brev fra september 1999.** **Jeg (Allan) har af Jens V. fået en kopi af Elsebeths ukomplette og udaterede (skøn er efterår 1999) brev til Niels. Jeg har senere fået originalen af Niels. Desuden et originalt udateret brev fra Elsebeth til Niels (Niels skriver september 1999. Endelig fra Jens V. en kopi af brev fra Niels til Elsebeth 7.november 1999. På trods af manglende side er brevene førsteklasses dokumentation og kan overvejes at indgå i bilagssamlingen i slægtsbog version 2. Fra Jens V. maj 2012: Afsnit 03.Edith Elsebeth er ganske rigtig døbt Elsebeth Vitten (ikke Jensen). I FT1925 står hun som: Elsebeth Withen. Hun får først 29/1-1982 officielt navneforandring til den form, hun ellers altid selv har brugt: Elsebeth Withen Jensen. Edith bliver husholderske hos Jens Christian i 1923, og de får sammen sønnen Hans Jørgen før de bliver gift på Odder Rådhus den 12. februar 1925. Bente er døbt Bente Jensen. Det er først i 1984, at hun får tilføjet Vitten ved navneforandring. Dåbsattesten fra 13 juni 1984 angiver hendes navn som Bente Withen Jensen, men 6 dage senere er det rettet til den ønskede form: Bente Vitten Jensen efter en skrivelse fra os med dokumentation (bl.a. navnebeviset). | Jensen, Elsebeth Withen (I1302)
|
| 16363 | Historie: datter af Jens Christian, som i 1810 er cantonnerer på Langeland og Mette Nielsdatter Klauses f.ca.1784 | Jensdatter, Ane Marie (I1014)
|
| 16364 | Historie: Der skal være en hustru. En velhavende, som fraterniserer med besættelsesmagten 1940-1945 og fester mens Robert tager sig af deres dreng. FT1925 Ansat på Katholm i Ålsø Sogn. Født i Aarhus 25 okt. 1903 - underforvalter - året før soldat i Aarhus Robert står i kirkebogen Aarhus Domsogn på den mest besynderlige vis dato, gade og forældre - intet andet. (Niels Juelsgade 60)* Familier jvo Anna Mathea Nielsen, Ingrid g. Ellemose, Dagmar n. *tyder på at han er opført et andet sted, og at optegnelsen i Aarhus er p.g.a. bopælen og ikke fødestedet, som så er hvor? Fra Jens V. maj 2012: Afsnit 04.Robert. Her er tidsfølgen forkert. Han var først gift med Dagmar. De bliver skilt, og Robert har sit forhold med Ingrid Elmose, hvor de får datteren Else Elmose. De bliver aldrig gift. Elses fødselsdag kender jeg desværre ikke; men det er først senere, at Robert møder Anna, som han bliver gift med i 1955. Fra Jens V. maj 2012: Nu er jeg ved at få hul på dataene vedr. Robert. Rækkefølgen på hans damer skal rettes endnu en gang. Forholdet til Ingrid, som rejste til USA og blev gift Elmose, var i midten af 1920-erne. Datteren Else blev vistnok født i USA omkring 1924. Bente mener at have hørt, at Ingrid var gravid, da hun emigrerede. Robert blev gift med Dagmar Rasmussen 9 maj 1929 i Ollerup kirke. Han var da købmand og boede i Ollerup Bromark. Sønnen Finn Bille Withen blev født 15 januar 1936 i Ollerup Bromark. Efter krigen blev Robert og Dagmar skilt. I 1948 kom Ingrid på besøg i Danmark. Hun ville vistnok have Robert med til USA; men han var ikke interesseret. De var dog begge på besøg hos Hugo, hvor vi har billeder fra. Det var sidste gang, at Robert og Ingrid sås. | Pedersen, Robert Withen (I1336)
|
| 16365 | Historie: Det der med at Sigrid og Søren voksede op hos deres bedsteforældre er rigtig nok, men der var 2 mere der gjorde, nemlig Robert og Valborg, men det kan Niels altså bedre fortælle, for det er noget roderi!! Jeg snakkede med ham i går, og han mener også at have nogle breve fra Elsebeth, og selvfølgelig også nogle billeder. Valborg datter af Marie Robert datter af Marie ægtesøskende Marie flyttede sammen med en landmand i Randlev. Ved FT1911 Grundfør sogn opslag 24 er der hos Søren og Andersine følgende: Marie, deres datter fra 1886 Gudrun Dorthea Becher f.1907 17.februar el. 17.april i Aarhus.(som jeg forresten finder i FT1916 i Ørum,NørreDjurs,RandersAmt. Søren Jensen f.1908 Søren Jensen er født på Grundfør Mark 8 maj 1908. Han er døbt 30 juli 1908 i Grundfør kirke og er søn af ugift Marie Jensen, 22 år, datter af statshusmand og smed Søren Jensen af Grundfør Mark med udlagt og vedkendt barnefader Jørgen Jørgensen af Grundfør Mølle. Sigrid Jensen f.1909 Sigrid Jensen er født i Grundfør 28 nov 1909. Sigrid er født på Haraldslund Mark i Grundfør og døbt 24 apr 1910. Hun er datter af ugift pige Christine Jensen, 18 år med udlagt barnefader smedesvend Jens Mortensen Jensen af Spørring !. Arne Jensen f.1910 Et sidste barn, der bor hos dem i 1911 er Arne Jensen, født på Grundfør Mark 7 juni 1910 og døbt i Grundfør kirke 24 juni 1910. Søn af ugift Marie Jensen, 24 år med udlagt barnefader Chauffør Jørgen Jørgensen af Aarhus. | Jensen, Søren (I1799)
|
| 16366 | Historie: Dorthea Lovise Petersen (1855-1941) har på mødrene side rødder i Elsegaarde ved Ebeltoft. Moderen hedder Marie Kierstine Rasmusdatter (1818-1874) og mormoderen Anne Dorthe Rasmusdatter (1791-1859). Dorthe Lovise er kusine til min oldemor Mette Cathrine Dorthea Nielsen (1855-1922) og hendes søster Caroline Nielsine Rasmine Nielsen (1853-1937). På forskellig baggrund ender både Dorthea Lovise og Caroline i København, og Caroline og to fra hendes omgangskreds, Emilie Castberg og Rasmus Elis Mellerup, er faddere ved Dortheas to børns barnedåb. Det er en glædelig overraskelse for mig, at der på trods af to søstres helt forskellige opvækst i henholdsvis Elsegaarde/Femmøller og Ebeltoft Skovgaarde/Ebeltoft Købstad, så bliver der nær kontakt mellem de to kusiner i København. Carolines historie er i sig selv fascinerende, men min sidste opdagelse, nemlig forbindelsen i København til kusinen Dorthea Lovise, gør Caroline til en af de mest markante personer blandt anerne. | Nielsen, Caroline Nielsine Rasmine (I868)
|
| 16367 | Historie: Dorthea møder Lars Anton "på arbejdspladsen": Hun ekspederer i forretningen og er nødt til at gå ud i bageriet for at hente noget bestilt brød. Lars Anton siger, at det ikke er bestilt og Dorthea svarer: "Det er lyv las'" Barnebarn Elsebeth mener, at mormor var i et bageri i Fredericia, men alligevel mødte Lars Anton på ovennævnte måde. Privat bor familien Terp Johansen i Nørregade 6, Brejning. | Terp, Dorthea Therese (I32)
|
| 16368 | Historie: Elizabeth = "Lisbeth" og Ejnar Mikkelsen var søde mennesker. Søsteren Metty og hendes mand Folmer Strange Sørensen var snobbede. Ejner og Elisabeth blev gift i 1927 og skulle med Ejners fars hjælp være flyttet ind på gård nr.2, men nej. Faderen Niels Mikkelsen ville hellere selv bo der, så Ejner og Elisabeth blev overladt forpagtningen af Ahlgaarden. I 1931 flytter d e til en nybygget gård Skovvang på Christianslundvej 1, med jord udstykket fra gård nr.2. I perioden 1940 ca.-1957 driver Ejner og broderen Niels Peter på gård nr.2 først minkfarm sammen, senere de gårde i fællesskab, inden Ejner i 1957 sælger Skovvang og overtager gård nr.2 Læs FT1930 opslag 15. EbeltoftKøbstad, EbeltoftMark | Mikkelsen, Ejner (I1294)
|
| 16369 | Historie: Erling og Helga bor på gård nr.2 sammen med Elisabeth og Ejner fra 1954 til 1972. Herefter flytter de i hus på Ahlvej 10. Det er huset der ligger på gård nr.2's jord ud til vejen. Senere flytter Erling Helga til Ebeltoft. | Mikkelsen, Erling Steen (I1357)
|
| 16370 | Historie: Forlovere ved 1.bryllup var: Gårdejer Jens Christian Nielsen af Skovgaarde og gårdejer Rasmus Hansen af Dråby. Tjener 1873 i Skovgaarde. Ved folketællingen i 1870 ses både Niels Christian og Sofie Kirstine at tjene på gård 1 hos Jens Christian Nielsen. Ved Sofies død i barselseng i august 1872 er Niels arbejdsmand i Ebeltoft. Skifte og attest af 5.nov.1873 Forlovere ved andet bryllup var: gårdmand Jens Christian Nielsen og gårdmand Hans Christian Christensen af Elsegaarde. Er ved sin død i 1899 husejer i Ebeltoft. Søndergade 4, matrikel 161, hvor Ane Marie bor til sin død i 1938. Betty og Anne Marie kan huske Ane og Fie som mor og datter fra Søndergade. Niels Christian blev presset af faderen Hans Jacob til at uddanne sig til bødkersvend. Han fandt hurtigt ud af at skifte branche. Med en hestevogn blev han vogmand. der kørte varer fra havnen til Købmand Lundberg. | Hansen, Niels Christian (I1940)
|
| 16371 | Historie: FT1880 Ebeltoft Adelgade, hvor Jens Pedersen er restauratør. JVO refererer en avisnotits fra Ebeltoft Avis 30.april 1884, der fortæller at J.P.Withen, værtshusholder havde drevet forretning i købmand A. Andersens ejendom i perioden 1874-1884 (set på Byarkivet). Ved FT1890 opslag 159 Ebeltoft købstad er J.C.W.P. bagersvend hos bagermester Klinge i Adelgade. ved vielsen bager af Boulstrup, hvor ældste datter Sigrid Helene er født i Randlev Sogn december 1897. ved billedgenbestilling af bryllupsbilledet bor han måske i Asferg. 1900-1902 Asferg og her er de to piger Signe og Edith er født (Asferg Sogn). Jeg ved ikke hvor de så drog hen - Randers, Aarhus, Odder? Nedenstående er blot et citat (Id.1283 Jens Vagn Olsen) fra bryllupsbilledet: Johan Christian Withen Pedersens bryllup med Rasmine Kirstine Charlotte Hansen i oktober 1897 (de blev gift i Ebeltoft kirke den 7. oktober). Fotografens notat på bagsiden: Hr. Bager Vitten Den lille Pige på Moderens Skød. ¼ Arks. Asferg pr. Faarup St. Nr. 19. Dette tyder på en efterbestilling fra tiden mellem 1898 og 1902, da Johan Christian var bager i Asferg, nord for Randers. Desværre har vi ikke farvebilleder af bager Vitten, så ville vi have set en fremtoning, som ikke stod tilbage for tolder Knagsted fra Gustav Wieds bog "Livsens ondskab". Som det blev nævnt i avisartiklen ved Odder Nattevagts ophør i 1963 hu sker de ældre i byen den første nattevagt Vitten med sit karakteristiske røde skæg. nyt efternavn Vitten i 1906 iflg. byfoged i Aarhus FT1906 ViborgRøddingRøddingmatrikel48f opslag 91/117 FT1916 Nattevagt i Odder, ansat af Odder Nattevagt. årsindkomst 700 kr. FT1925 AarhusAmt,HadsHerred,OdderSogn,Nørregade,"Aaly". Nattevagt Christian Withen er medlem af tællingskommisionen, flot skrift. Boede samme sted 1.nov.1924. Hjemme hos far og mor er Dorthea som tjenestepige. Johan Christian Withen PedersenVia oldebarn Karen Hansen er jeg kommet i besiddelse af breve, som Karen har gemt efter sin moder Inger, som har gemt dem efter sin moder Sigrid Helene. De breve som ikke er stilet til Helene stammer fra forældrene Johan Christian Withen Pe dersen og hustru Rasmine Kirstine Charlotte Hansen. Vi starter med de sidste, som kan deles i to grupper. Det første er en samling anbefalinger, som Johan Christian har samlet. I sin ungdom har han arbejdet forskellige steder og fornuftigvis samlet anbefalinger til senere brug. Disse anbefal inger tjener idag det formål, at vi kan danne os et indtryk af personen Johan Christian Withen Pedersen, og at vi kan følge familien rundt i Jylland. Den anden gruppe er nedenstående bilag 15-18. 1.Anbefaling fra maj 1898 er fra Boulstrup (Bovlstrup tæt på Odder og tæt på Halling, hvor Karen bor idag 2011). Johan får ros for sit arbejde i bageriet som bageribestyrer i perioden juni 1897 til maj 1898. Johan er en dygtig bager, proper og ædruelig. Underskrevet købmand Jensen (Johan og Rasmine blev gift oktober 1897 i Ebeltoft.) 2.Anbefaling fra 6.februar 1902 er fra Faarup og underskrevet sognerådsformand Rasmus Rasmussen for Asferg-Faarup kommune. Her nævnes Johans grund til anmodning om en anbefaling, nemlig hans ønske om at blive politibetjent. 3.Anbefaling fra 7.februar 1902 er fra Asferg og underskrevet sognefoged Anton Jensen og lærer A. Christensen. Johan har været bager i byen over 3 år og anbefales som politibetjent. 4.Anbefaling fra 23.marts 1902 er fra Daugaard? og underskrevet af en vejassistent. 5.Anbefaling fra 24.maj 1902 er fra Kejlstrup (syd for Feldballe) og underskrevet amtsrådsmedlem Jens Sørensen.Johan anses for velegnet som politibetjent af Jens Sørensen, som har kendt Johan fra Johan var et ungt menneske. 6.Anbefaling fra 2.august 1902 er fra Kjellerup (måske mellem Silkeborg, Viborg og Bjerringbro). Johan har arbejdet 2 gange for underskriveren V. Kaysen og beskrives som fuldtro, pålidelig og dygtig. 7.Anbefaling fra 18.december 1902 fra Asferg Præstegaard pr. Faarup og underskrevet sognepræst J.D.Fløe. (Asferg ligger nord for Randers). Anbefalingen er nærmest en lovprisning, så Johan og familien må have været trofaste kirkegængere og stået sig usædvanlig godt med præsten. En faktuel oplysning er det, at familien på dette tidspunkt har opholdt sig 4 år i Asferg. 8.Anbefaling fra 31.januar 1903 er fra Frederikssund og underskrevet Michal Thorup, sagfører og rentier. Sagføreren har boet 18 år i Ebeltoft fra 1882-1899.En anderledes anbefaling fra et menneske, som er kommet i Johans hjem og har kendt Johan fra hans 11'te til hans 28'ende år. Ros over hele linien. 9.Anbefaling fra 9.juni 1903 fra Asferg og underskrevet Sognefoged A.Jensen og førstelærer A.Christensen. Rasmine er en net og proper, husmoderlig, brav og hæderlig! 10.Anbefaling fra 27.februar 1906 fra "Solbakken", Rødding ved Sallingsund og nær Skive og underskrevet J.Bjerre, valgmenighedspræst. Johan er velbegavet, veloplyst, flink og dannet. Velegnet til ansættelse i politiet. Det fremgår at Johan på dette tidspunkt er bager i Rødding. 11.Anbefaling fra 1.maj 1910 er også fra Rødding og underskrevet formand for Andelsbageriet J.P.Laursen. Det fremgår at Johan har bestyret andelbageriet i 6 ½ år (fra 1904). Johan er god til rug- og sigtebrød såvel som til wiener- og kondit orkager. Regnskabet føres perfekt. Herefter springer vi 9 år. Får Johan igen mod på at søge ind ved politiet? 12.Anbefaling fra 11.januar 1919 er fra Fotorama i Odder (biografen) og underskrevet af Simon Hansen og S. Chr. Pedersen. Johan har arbejdet fra 1.juli 1915 og til 15.oktober 1918 som kontrollør og om vinteren passet fyringen i varmeappatet. Ros og anbefaling til jobbet som politibetjent. Forlod jobbet i Fotorama efter eget ønske. 13.Anbefaling fra 4.juli 1919 fra Odder og underskrevet medlem af bestyrelsen for Odder Nattevagt Peter Bentzon. Johan har været ansat som nattevagt fra 1.marts 1914 til borgernes fulde tilfredshed. 14.Anbefaling fra 4.juli 1919 fra Odder, Hads Herreds kontor underskrevet sognerådsformand H.Sørensen. Johan får varme anbefalinger som politimand og arrestforvarer på Læsø. 15.Brev fra Nordisk Livsforsikrings-aktieselskab af 1897 i København. Det fremgår at firmaet er særdeles tilfreds med Johans indsats som inkassator. 16.Næringsbrev som bager i Vellev fra 1.oktober 1898 underskrevet Sophus Nicolai Krarup, birkedommer, skriver og politimester i Frijsenborg-Faurskov Birk. 17.Skøde på ejendom med bagerforretning og sikkert også bolig i Ulstrup/VellevBy sydvest for Randers. Det er ikke det Ulstrup i Feldballe Sogn hvor Johan blev født. Forresten ligger Vitten syd for Hadsten. Johan overtager 8.juni 1898 ejendommen matrikel 30 u, Vellev By fra bager Hans Nielsen, Ulstrup Station.Ejendommens værdi ansat til 4200 kroner. Underskrevet på Frijsenborg-Faurskov Birk's kontor i Hammel 28.juni 1898. Skødet er meget detaljeret og specificerer inventaret til den sidste lille bageform. Famiiliens første bagerbutik i landsbyen Vellev. 18.Gældsbevis fra 1899, hvor Johan bekræfter at skylde 150 kroner til Niels Nielsen fra Asferg. Pengene bliver betalt til tiden medio 1899. Det kan have været betaling for goodwill i bageriet i Asferg. (underskrift scannet) Konklusion: Ovennævnte anbefalinger tegner et billede af Johan Christian Withen Pedersen. Et stræbsomt menneske. En bager som gerne vil væk fra faget og prøve noget andet. Det lykkedes til dels, men det ligger hen i det uvisse, hvorfor det aldrig lykke des at få opfyldt drømmen om at komme ind i politiet.Johan prøvede i 1902 og senere i 1919, men uden held. Han havde egenskaberne, men manglede heldet eller de gode forbindelser? Geografien kan udledes som følger: Boulstrup ved Odder - bageribestyrer 1897-1898. Vellev nær Ulstrup 15 km sydvest for Randers 1898 Asferg/Faarup nord for Randers bager 1899-1903 Rødding ved Skive bageribestyrer 1904-1910 Vejle, hvis folketællingen fra 1921 står til troende. Her står nemlig at familien kom til Odder fra Vejle i 1912. Odder Nattevagt 1913-1938 (måske i Odder fra 1911/ Sigrid Helenes konfirmation) Odder biografkontrollør i Fotorama 1915-1918 Nordisk Livsforsikrings-aktieselskab af 1897 i København inkassator 1934 (år før og år efter?) Disse oplysninger kan sammenholdes med følgende familiebegivenheder: Bryllup 1.oktober 1897 1.barn 1897 Sigrid Helene i Boulstrup 2.barn 1900 Signe i Asferg, 10 km nord for Randers 3.barn 1902 Edith i Asferg 4,barn 1903 Robert i Aarhus? 5.barn 1905 Dorthea i Rødding 5 km nordøst for Viborg nyt efternavn Vitten i 1906 iflg. byfoged i Aarhus 6.barn 1907 Hugo i Rødding 7.barn 1910 Jens i Rødding 8.barn 1913 Niels i Odder Niels dør 1914 Folketællingen 1916 Nattevagt i Odder, ansat af Odder Nattevagt. årsindkomst 700 kr. Hjemme er børnene Edith,Robert,Dorthea, Hugo og Jens. Folketælling 1921 Nattevagt i Odder. Hjemme er Helene (husassistent), Signe (ekspeditrice i Odder Boghandel), Dorthea (husassistent i Krogs brødudsalg), Hugo og Jens. Folketællingen 1925 AarhusAmt,HadsHerred,OdderSogn,Nørregade,"Aaly". Nattevagt Christian Withen er medlem af tællingskommisionen, flot skrift. Boede samme sted 1.nov.1924. Hjemme hos far og mor er Dorthea som tjenestepige. Rasmine dør 1928 Johan dør 1938 Medio december 2011 sender JVO supplement til tidligere fremsendt biografi af Chr. Withen. Det indkorporerer brevene fra KarenHansen i Odder, som jeg tidligere sendte til JVO. 1052 politi Hej Allan Nu, da du kender så meget til Christian Withen, sender jeg en billedsamling med hvad, jeg har af billeder med ham. En grund til hans ønske om at blive politibetjent kan være svogeren Hans Peter Adolph Andersen (1859-1894), der startede som købmand (bl.a. 1884) og siden blev politibetjent (bl.a. 1888). Hans Peter blev i 1883 gift med Christians storesøster Marie (f. 1860). | Pedersen, Johan Christian Withen (I1052)
|
| 16372 | Historie: FT1890 Langager Rasmus står som gårdejer. Hustruen er død og svigermor står som husholder. da 1.hustru dør i 1887 er Rasmus gårdbestyrer i Langager. Rasmus har nemlig giftet sig med datteren på Langager i 1885 og er ved hendes død gårdbestyrer for svigermor Petrine. Det er han så indtil han i slut 1890 gifter sig igen med en fra vores familie: Niels Peter Hansens datter Ane Maria. De flytter åbenbart ud af Ebeltoft Landsogn inden 1901. flytter til randers ændrer navn til Rasmus Christian Kjærholm September 2011: Gården Kjærholmgaard ligger på nutidig adresse Bjergvejen 3. Formand i Hvidsten Mejerikreds. I de første år han havde gården i Hvidsten, opdyrkede han en stor del af heden, som hørte til gården. Beplantede endvidere ca. 10.tdr. land af heden med gran og fyr. Denne plantage blev erklæret fredskov. (Kjærholm slægtsbog). April 2012: Resumé af mail fra Keld Kjærholm. På godt gammelt dansk kan det med gårdene i Hvidsten måske formuleres således: De køber gården på adressen Mariagervej 502 i Hvidsten By år 1894. Sælger den i 1911 og køber en ny på adressen Mariagervej 497, udenfor byen. Efter Christians død i 1913 overtager Ane Marie gården og beholder den til 1935. | Jensen, Rasmus Christian Kjærholm (I1031)
|
| 16373 | Historie: FT1901 matrikel 4a i Skovgaarde hos Rasmus Andersen Jens Mikkelsen og Ane Marie Sørensen er matrikel 4a Skovgaarde folk og fik to børn, to piger. Forældrene lever som 70 og 80-årige i aftægt på deres gård, som ældste datter Ane Mathilde sammen med sin mand Rasmus Andersen har overtaget. Desu den fik Jens og Marie en datter Kirstine Marie, som er giftet ind i vores familie med Niels Hansens ældste søn Carl Christian Erhard Nielsen. Da Ane Marie bliver gift er hun 32 år ligesom hun er vaccineret i 1830.Er hun født 1820, 1826 eller 1829? Barn nr.2 er hun fra 1827! | Sørensen, Ane Marie (I1057)
|
| 16374 | Historie: FT1930 Jacob Marinus Stig Nielsen 30 år, bor med hustru og 2 børn hos forældrene og sin 12 årige lillesøster på Stenagergaard. Jacob er landbrugsmedhjælper hos sin farbroder Carl Christian Erhard Nielsen. Stenagergaards 2.ejer Jacob og hustru Marie Katrine. Børnene hed Inger f.1928, Edith "Didde" f.1930 og gift med Knud Severinsen, Christa f.1932 og død, tvillingerne Ellen (emigreret til Canada, gift) og Anna Mathilde f.1937 gift med Svend H ansen. Edith "Didde" der har boet på en gård i nærheden af Stenagergaard og Anna Mathilde der bor på Stenagergaard taler ikke sammen efter en arvestrid om 200 kr. Mejeribestyreren i Ebeltoft var venner af Stenagergård. Yndlingsudtryk: Den onde lyneme! Da Kaj Møller som entreprenør ved anlæg af Færgehavnen ville køve Jacobs sandbunke: Nu har far (Hans Christian Laurits Nielsen) forbandet den sandbunke ud i vandet så mange gange, og så kommer I "den onde lyneme" og vil flytte den for mig og betaler for det ovenikøbet. Margrethe Møller Hansen bidrager med et andet yndlingsudtryk "fandeme", så Jacob har næppe været hellig. Til gengæld glad, djærv, udadvendt. Stenagergaard har trukket mange mennesker til: fotografisamlingen og utallige beretninger vidner om et rart sted at komme. Storebroder Jens Kristian gik hver søndag fra Kobbergård til Pumpen for at besøge familien og spise med. Når man havde gjort tjeneste på Stenagergaard var det almindeligt, at man kom til middag hver søndag, også længe efter at man var holdt op med at arbejde der og var gået på aftægt. På den anden side blev alle de børn som aflagde bedsteforældrene besøg sat i arbejde. Der var altid noget at "tage sig til": passe får, gæs og køer" - ud at plukke bær af alle slags - bare afsted! Mathilde kaldte brombær for brandbær. Var man barn af Jacob og Marie skulle der også arbejdes. Var man tre år kunne man snildt sidde på hesten og sørge for at den holdt sig igang med sneglen i tørveblandekarret. Dristede man sig op i moreltræet nord for stuehuset, var Mathilde der straks på verandaen: Så er ned unger! Da Inger bliver konfirmeret i 1942, benævnes Jakob gårdbestyrer. Grusbunken nær gården indbragte 1 million kr.! 2014 Jacob fra Stenagergård har arbejdet på mosters Ane Maria Hansen (g.Kjærholm Jensen)'s gård i Hvidsten. Jacob tilbyder de fem piger en sommerhusgrund: Lauge (Christa) Fuksiavej 8, matrikel 2o, ligger alene nord for Stenagergaard. 3 grunde på Begoniavej øst for: Inger, Edith og Dr.Jensen (købte grunden). Tilde og Ellen syd for Stenagergaard, Hvidkløvervej. I 1953 tituleret avlsmedhjælper ved datter Edith's bryllup. | Nielsen, Jakob Marinus Stig (I912)
|
| 16375 | Historie: Hanne Marie Koudal Frederiksen: Jeg er kommet frem til, at jeg husker 6 (3 piger og 3 drenge) - nogle er med på billedet: Mitte (gift med Niels Hansen og bosat i Balle på Djursland). Hende var jeg bange for. Hun var lidt skrap. Gudrun (gift med Frede Madsen og bosat i Trustrup på Djursland. Husker 1 datter Kirsten) Tulle (gift med Gustav Gerlach (usikker på stavemåden) også bosat i Trustrup. Gunhardt (gift med Martha) som bare forsvandt .... Jens (gift med Edel) bosat i Ebeltoft. De kom ofte cyklende på søndagsbesøg hos bedstemor og bedstefar. - og så min bedstefar, som blev gift med Hansigne Marie Jensen, og fik to døtre min mor og min moster Anna. FT1921: Kommet fra Aarhus? til Ebeltoft Mark i 1912 el. 1920 Hun er født i Dejret i Tved Sogn, Mols Herred, men ikke konfirmeret der. Familien altså flyttet - til Aarhus? De kunne passe med at Svend og Marie ikke er blevet gift, hverken i Ebeltoft eller Tved. Bryllup: AarhusSct.PaulsSogn 27.maj 1913. Hansine bor i Aarhus. Færgevejen 46 1913-1954? matrikel 26a Ebeltoft markjorder, oprindeligt statshusmandsbrug? solgt til Ebeltoft Kommune 2001 fra Hanne feb.2012 (svar på ? vedr. Svendss adresse i Ebeltoft. Kære Allan.- Ja det kan jeg da: Kirkegade 8. Og jeg husker det helt sikkert, fordi vi boede der, bedstefar købte det lille hvide hus,og vi flyttede i Grønningen 7. Et par minutters gang fra Kirkegade, så vi havde tæt kontakt med Bedstefar. Og "vi" er naturligvis "lillebror" Svend, min mor og min far og mig. Hvad har en hr.Petersen, fætter til Jakob fra Pumpen's kone Marie Kathrine Andersen, med Færgevejen 46 at skaffe? Fik Marie dårligt hjerte ved Inge Madsens død? Læs FT1930 opslag 27. EbeltoftKøbstad, EbeltoftMark | Jensen, Hansine Marie (I1267)
|
| 16376 | Historie: Helen har hjulpet med indsamling af data. P.T.2012 mangler kun Kristian. De data jeg har, dem har jeg fået hos Helene. Det der mangler er især Kristians børns ægtefæller og børnebørn. | Thomsen, Kristian Edvard (I1284)
|
| 16377 | Historie: Jeg er ret sikker på, at det er den næstsidste parcel på venstre side af Haderslevvej: Haderslevvej 57, 6070 Christiansfeld. Nu ved gårdejer Gunnar Christensen, tlf.74561667 2014 været inde på nr.57 hvor ældre dame og søn fortæller at hun og hendes mand har overtaget ejendommen efter hendes svigerforældre. De skulle have købt det af "Vork", men jeg tror nu at de har købt det af Anton, idet årstallet passer. Der er dog intet i vejen for at Vork har købt det af Anton og hurtigt sogt det videre. Den ældre dames oplysning om tilknyttet jordareal på 6 hektar passer med ois matrikel 17 - godt 59000 kvm. Har Anton haft så meget jord? Det er al jorden bag husene Haderslevvej 35-57. 2014 KRAK gårdejer Gunnar Christensen, nu "enken med sønner". Talt med Hans Jørgen Falk 27.sep.2014 om adresser for Anton, Meta og Hans. Anton og Meta starter Haderslevej 57. Flytter i 1929 alle tre til Faurvraa. Senere, måske da Anton dør i 1942, flytter Meta og Hans til Gillesager 10 (hvor de bor i halvtredserne/HJF). Endelig som gamle flytter de til villa skråt overfor. måske for at komme fra 2 til et plan. Fra besøg hos barnebarn Mogens Hannibal Terp: Da Anton dør, går alle flag på halv i Christiansfeld. Tyskerne spørger sognefogeden, hvad meningen er. Han svarer, at en af byens bedste (danske) borgere er afgået ved døden. Datoen var den 9 April 2-årsdagen efter besættelsen!Anton var godt brandmajor og hans brandøkse hænger på væggen hos Mogens, Der var dog tale om en frivillig bibeskæftigelse. Hans erhverv var vejmand og han berettede stolt at have været med til at anlægge en meget fin vej mellem Ludvigslyst og Christiansfeld.Desuden havde han, som så mange andre lidt jord.Ifølge Mogens, stod Anton bag en slægtsbog der førte familien tilbage til reformationen. Anton kastede sig over slægtsforskningen på et tidspunkt, hvor børnene var flyttet hjemmefra. Han besøgte sin ældste søn Erik i Århus boede her og drog herfra til arkivet i Viborg. Meget malende beskriver Mogens, hvorledes hans søster Meta's mand Hans udtalte: Det her papir kan vi da bare brænde! Der røg slægtsbogen.Hvad angår det lille notat, som vi betragter som udgangspunktet for Svends og Allans arbejde, er der sket en revision. Notatet stammer ikke fra Erik Terp f.1895, men fra den gren hvor Nis Peter Terp f.1862 befinder sig. Sammen ligninger af håndskrift og logik gjorde udslaget. Fundet i skattemandtalslister fra Vejle 1925: Anna Marie Magdalene Terp, født 29.dec.1899 i Tyrstrup. Hun arbejder som badeassistent på Vejle Sygehus. Ugift og med adressen Kabbeltoft 25. Anton adopterer 16.aug 1924 Hermine Terp født 4 Feb 1909 af Antons Johanne Ewald Terp. Anton kom tit til Vejle, hvor han fortalte historier på sønderjysk. (Iflg. Erik) Antons udvisning af DK: 23.maj 1917. PEnummer: 1917/070 Dato: 5/23/17 Efternavn: Terp Fornavne: Anton Ewald Fødselsdato: 1865 Fødselsår: 1865 Føderegion: Slesvig Fødeland: Tyskland Jursidiktion: Kolding Herred Lovhenvisning: FR mt Forholdet mellem Anton og sønnen Theodor. Theodor rejser hjemmefra efter soldatertiden. Da han kommer til skade med benet i en mejetærsker (årstal ukendt, men skønsmæssigt 1930) kommer far Anton på uanmeldt besøg ved hospitalssengen. Han havde hørt om uheldet i radioen. Senere 1939-1940 kommer Anton på besøg hele to gang mens Tove er lille (2 år). Anton døde 1942. Tove hørte senere sine forældre more sig over at morfar og farfar skulle have henholdsvis sukker og salt på tomatmaden. | Terp, Anton Evald (I53)
|
| 16378 | Historie: Jeg fandt på nettet aneopslag.dk en database med 65.500 personer, primært fra Østsjælland og Sydsjælland. Da min hustru Hanne Lisbeth Petersen og min svigersøn Christian Johannsen har aner på Sydsjælland, søgte jeg efter sammenfald mellem min egen database og aneopslag.dk Jeg fandt Johanne Mogensdatter (1827-1858) i min database I4788. I forsøget på at finde sammenfald mellem mine to familiegrene, fik jeg lagt 3000-4000 personer ind i min database. De ligger i intervallet 9319 til ca.13000, men er ikke til nogen særlig nytte. Måske fjerner jeg dem igen. Allan Terp okt.2025 | Mogensdatter, Johanne (I4788)
|
| 16379 | Historie: Jens Mikkelsen og Ane Marie Sørensen er matrikel 4a Skovgaarde folk og fik to børn, to piger. Forældrene lever som 70 og 80-årige i aftægt på deres gård, som ældste datter Ane Mathilde sammen med sin mand Rasmus Andersen har overtaget. Desu den fik Jens og Marie en datter Kirstine Marie, som er giftet ind i vores familie med Niels Hansens ældste søn Carl Christian Erhard Nielsen. Inger Pedersen f.Nielsen har flere gange sagt, at der var tungsind i familien, stammende fra "mormors familie". Mormor var for Inger en af de to ovennævnte døtre, nemlig Rasmus Andersens hustru Ane Mathilde Mikkelsen, hvis datter Marie Katrine Andersen, blev gift med Inger's far Jacob Nielsen. Ane Mathildes søster Kirstine Marie Mikkelsen blev gift med Carl Christian Erhard Nielsen og 2 af deres børn begik selvmord 1945-1950 (Emma Katrine, alias "Tulle" og Karl Gunhard, som forsvandt.) FT1901 matrikel 4a i Skovgaarde FT1911 matrikel 4a3b? i Skovgaarde FT1930 matrikel 4a i Skovgaarde. 8 levende og 3 døde børn. Har endnu ikke identificeret de 3 døde | Mikkelsen, Ane Mathilde (I1026)
|
| 16380 | Historie: Jens og Katrine viste interesse for hinanden allerede som 14-årige - til moderen Ane's bekymring. Jens og Katrine havde et græsningsareal på Øer, tæt på færgelejet, nord for Øerkrogvejen. Når Jens tilså kvæget, var han nobelt klædt. Hvid flipløs skjorte og vest. Følgende historie vil aldrig kunne verificeres:Jens Rasmussen og Katrine Nielsen blev gift i 1930. Som en betingelse for giftermålet stillede Katrines mor Ane Jørgine Hansen som krav, at Katrine blev steriliseret - og det blev hun. Altså ingen børn i det ægteskab. Eneste rimelige forkla ring er, at Jens Rasmussens far, Frederik Rasmussen, var far til både Jens og Katrine! Intet nyt under solen. Da Jens dør >1970 flytter Katrine til Ebeltoft, Overgaden overfor vandrerhjemmet. Jens kaldte sin kone "søster"!! Den store historie handler om Jens og Katrine store gæstfrihed og gavmildhed - de var elsket af alle - måske undtagen af Mathilde fra Pumpen. Lis Hammann Kaj Møller Johanne Katrine og Hans Clasen (to krus med påskrift.) Tommy og Ole Schmidt alle hører til fanskaren Gravsted: På kirkegården i Ebeltoft er fundet gårdejer Carl Hansen's familiegravsted. Højst sandsynligt ligger han og hustruen Ane Cathrine Sørensen, samt datteren Ane Marie begravet her. Med gravsten er begravet datteren Ane Jørgine Hansen med manden August Marius Bernhard Nielsen. Desuden deres datter Katrine "Tinne" "Søster" og hendes mand Jens Rasmussen. Katrine havde en gæld i Mariesminde på en halv million da Jens døde. Lån havde finansieret to store fester (80-års fødselsdage og guldbryllup). På bankbogen stod 30.000 kr. og revisoren fortalte, at hun var en holden dame. Det var hun jo kun i kraft af ejendommen, hvis den var mere værd end en halv million. Katrine solgte for halvanden million til bagermester Lavrsen i Ebeltoft, og overtog en lejelejlighed over bageriet i Adelgade. Katrine sad nu med 4 pantebreve af 250.000 kr. og skulle leve af afkastet på 100.000 kr pr. år. Jens og Katrine havde vænnet sig til at bruge noget mere. Telefonbog 1928 Carl Nielsen nr.171 - Frederik Rasmussen nr.124 1930 Christian Nielsen nr.164 - Marius Nielsen (Langager) nr.153 1933 Jens Rasmussen nr.131 u - M (Mathilde?) Nielsen 131 v - Marius Nielsen (Strandbo) nr.192 - A.Mellerup nr.17 - Agnes Mellerup (damefrisør Ninon) nr.171 | Rasmussen, Jens (I1027)
|
| 16381 | Historie: Købmandsdatter fra Rudkøbing, Langeland. Hendes senere mand ansat som kommis i forretningen - sådan mødtes de. Faderen var i 1906 gæstgiver på Brogade, men flytter til Nørrebro 15, hvor han dør 1908. matrikel 35 | Hannibal, Paula Jørgine Kristoffersen (I203)
|
| 16382 | Historie: Niels Peter Larsen er (født i Stavreby 1849). Hans og hans første kone Maren Christines ældste datter Johannes første uægte barn Lars Peter er blevet gift 1911 med Ane Marie Johansen, som er fra Bønsvig og er Rasmus Peter Johansen (født i Bønsvig 1852) og Mette Maries næstældste datter. De bor på Jungshoved med deres to børn Marie og Rasmus Peter. Niels Peter Larsen er (født i Stavreby 1849). Hans og hans anden kone Ane Catrines yngste søn Hans Mogens bliver gift i 1918 med Louise Johansen, som er fra Bønsvig og er Rasmus Peter Johansen (født i Bønsvig 1852) og Mette Maries næstyngste datter. | Jensdatter, Maren Kirstine (I4789)
|
| 16383 | Historie: Oplysninger om ægtemanden og deres efterkommere har jeg fra en slægtsbog på Ebeltoft Arkiv skrevet af John Laursen, Sparrehusvej 15 i Gassum. Telefon 86478169. | Frederiksen, Minna Marie (I4350)
|
| 16384 | Historie: På et fotografi fra 1862 er der ved Karen Rasmussen tilføjet "kaldet Bødker". Det er ikke et navn der stammer fra kirkebøger/folketællinger eller fra hendes mand Hans Jensen. Bødker og Bøker forekommer i andre familier i Hyllested Sogn. Hmm.. 6.august 2020: I folketællingen fra 1870 er Karens far Rasmus Hansen anført som Rasmus Hansen Bødker. Så giver "kaldet Bødker" alligevel mening. | Rasmussen, Karen (I1074)
|
| 16385 | Historie: På Gård nr.4 = matrikel 4a boede på et tidspunkt Jens Mikkelsen og Ane Marie Sørensen. De fik to børn, to piger, Ane Mathilde og Kirstine Marie. Ane Mathilde overtog sammen med sin mand Rasmus Andersen gården og havde hendes forældre Jens på å 80 år og Marie på 70 år boende på aftægt. Kirstine Marie er giftet ind i vores familie med Niels Hansens ældste søn Carl Christian Erhard Nielsen. Onkel Carl, som Betty kalder ham, levede først på aftægt på Gård nr.1 hos sønnen Karl Gunhardt. Derefter, da Karl Gunhard sætter Gård nr.1 over styr ca.1931 hos sønnen Svend Richard Nielsen og hans kone Hansine Marie som havde gården på Færgevejen 46 (senere overtaget af Edith Nielsen (fra Stenagergaard - Jacobs datter) og Knud Severinsen, som nu bor i Ebeltoft. Onkel Carl var ret festlig, holdt taler og sang! Inger Pedersen f.Nielsen har flere gange sagt, at der var tungsind i familien, stammende fra "mormors familie". Mormor var for Inger en af de to ovennævnte døtre, nemlig Rasmus Andersens hustru Ane Mathilde Mikkelsen, hvis datter Marie Katrine Andersen, blev gift med Inger's far Jacob Nielsen. Ane Mathildes søster Kirstine Marie Mikkelsen blev gift med Carl Christian Erhard Nielsen og 2 af deres børn begik selvmord 1945-1950 (Emma Katrine, alias "Tulle" og Karl Gunhard, som forsvandt.) Carl's barnebarn Tommy husker begravelsen med det højtidelige vogntog gennem byen. Carl var jæger og i sin høje alder fortsatte traditionen med at sende den først skudte sneppe til kongen. Carl gemte penge i snustobaksdåsen. Citat fra Gudruns døtre: Morfar Carl besøgte på sine gamle dage (1927)-1940-1945) datteren Gudrun i Trustrup. Pigerne husker ham sidde og spise ting han holdt af. Rugbrød med tykt lag leverpostej ovenpå tyk skive sylte, spejlæg og mælk med brød og sukker. Vejviser Randers Amt 1912-1915: Morsom beskrivelse af Ebeltoft side 425. Andreas Mellerup er bager i Nedergade N.P.Olsen er guldsmed i Adelgade N.P.Rasmussen er skrædder i Overgade Ebeltoft Landsogn: Niels Nielsen er sognerådsformand i Elsegaarde Rasmus Andersen er sognerådsformand, lægdsmand, vurderingsmand, fattigvæsen, skolevæsen og værge i Ebeltoft Skovgaarde Carl Nielsen i Skovgaarde er stævningsmand. Landejendommenes størrelse i hartkorn samt grundskyld: gård 1 4 - 30.000 gård 2 2,5- 24.000 gård 3 2 - 14.000 gård 4 4,5- 28.000 Stenagergaard 1,25-13.000 Mariesminde 2,5 - 18.000 Blushøjgaard 7 - 38.000 Telefonbog 1928 Carl Nielsen nr.171 - Frederik Rasmussen nr.124 1930 Christian Nielsen nr.164 - Marius Nielsen (Langager) nr.153 1933 Jens Rasmussen nr.131 u - M (Mathilde?) Nielsen 131 v - Marius Nielsen (Strandbo) nr.192 - A.Mellerup nr.17 - Agnes Mellerup (damefrisør Ninon) nr.171 | Nielsen, Carl Christian Erhard (I869)
|
| 16386 | Historie: Realeksamen fra Randers Statsskole og uddannelse til journalist på Randers Dagblad. Senere ansat på Ringsted Folketidende, Socialdemokraten, Folkebladet Randers og Randers Amtsavis. På Amtsavisen var han avanceret til redaktionssekretær. Under 2.verdenskrig arresteret af tyskerne for illegal virksomhed. 16.maj 1944 dømt til døden. Dommen ændret til 15 års tugthus. 16.maj 1945 retur til Danmark med de hvide busser. | Torstensson, Viggo (I3470)
|
| 16387 | Historie: Samme Casper Jensen f.1780 er forlover ved Mettes mors Ane Dorthe Rasmusdatters f.1790 1. 2. og 3. bryllup! 38 år ved datters fødsel Bor i Skovgaarde | Rasmussen, Mette Marie (I265)
|
| 16388 | Historie: Sandsynlig efterkommer: Bent Andersen, Skanseparken 27, 26272386 fortalt mig om branden i 1930, hvor Helene indebrændte og den nye gård kom til at hedde Helenesminde. Da Jens Marinus dør i 1948, rykker Søren Andersen til gård 4, og Bent's fader Rasmus og hustru Anna overtager Helenesminde. Jeg forestiller mig, at Bent har drevet gården indtil 1993. Måske har Rasmus broder Aksel drevet gård 4 videre efter Søren Andersen. Gård 4 har på et tidspunkt fået navnet Skovgaardsgaarden. Måske er det Sørens idé. Bents hustru er Henny Bach Andersen, 20410880 | Andersen, Rasmus (I1093)
|
| 16389 | Historie: skulle iflg. Betty have tre børn - Grethe, Henning og Walther Citat fra Helene Christensen i Nimtofte: Min far (Carl Thomsen) tog sammen med Martin Møller og Gustav Gerlach til København i 1935 for at protestere mod de dårlige kår for landbruget. De var indkvarteret hos tante Line (Caroline Nielsine Rasmine Nielsen) på Nyboder. | Hansen, Martin Erhard Møller (I973)
|
| 16390 | Historie: Stilling: Husmand Note: I 1848: Indsidder i Glatved. 10 mar 1849 flytter med hustruen som indsidderfolk til Hoed fra Wistofte. | Thyrri, Rasmus Rasmussen (I2204)
|
| 16391 | Historie: To søstre fra Stavreby, der endte på Møn. Resumé Bodil Kirstine født 1878 og Ane Marie født 1882 voksede op hos Niels Peter Larsen og Ane Cathrine Larsen f. Hansen i et mindre hus nær præstegården i Stavreby. Der var fire år imellem de to piger, så de har leget sammen, men derefter også fulgt hinanden tæt hele livet. Allerede i 12-14 års alderen kommer de ud at tjene eller bliver sat i pleje samme sted i Allerslev. Senere finder de deres livsledsager på Møn og kommer hele deres voksenliv til at bo på Nordvestmøn. Bodil Kirstine i Spejlsby og Ane Marie på Ulvshale. Der er kun 5 km mellem de to landsbyer, så de har vel kunne cykle til hinanden på et kvarter. Bodil Kirstine = ”faster Boel” får som 19-årig en dreng Niels Peter Anthon Larsen, som hele sin barndom er hos hendes forældre. I 1901 bliver Bodil gift med Jan Geertsen fra Nyord og de får tre børn. Mary Elisabeth i 1905, Knud Hermann i 1912 og Anna Margrethe i 1914. Ane Marie = ”faster Marie” bliver i 1903 gift med Laurids Kristoffer Andersen fra Udby og de får 3 børn. Mary Elisabeth i 1905, Knud Hermann i 1912 og Anna Margrethe i 1914. BODIL KIRSTINE LARSEN Ved folketællingen i 1880 bor der i et hus i Stavreby: husfader og daglejer ved landbruget Niels Peter Larsen 31 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 25 år, deres datter Bodil Kirstine på 2 år og husmoders fader, fraskilte arbejdsmand Hans Carlsen 55 år. Ved folketællingen i 1890 bor der i samme hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand Niels Peter Larsen 41 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 35 år, deres datter Bodil Kirstine på 12 år, deres søn Jens på 10 år, deres datter Ane Marie på 7 år, et plejebarn/barnebarn Lars Peter Larsen på 1 år, husmoders moder Karen Hansdatter på 55 år og en plejesøn snedkerlærling Niels Peter Petersen på 17 år. Bodil Kirstine er altså hjemme som 12-årig, men ved konfirmationen Palmesøndag 1892, er hun i pleje hos gårdmand Jens Hemmingsen og hustru Maren Sophie Henriksen i Rekkende og bliver konfirmeret i Allerslev Kirke. Ved folketællingen i 1901 bor der i samme hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand ved landbruget Niels Peter Larsen 52 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 46 år, deres søn Hans Mogens på 11 år, et plejebarn/barnebarn Lars Peter Larsen på 12 år, et plejebarn/barnebarn Niels Peter Anthon Larsen på 4 år og husmoders moder på fattighjælp Karen Hansdatter på 66 år. Ved folketællingen i 1906 bor der i samme hus i Stavreby: daglejer ved agerbrug Niels Peter Larsen 57 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 51 år, deres dattersøn Niels Peter Anthon Larsen 9 år og på fattighjælp Karen Hansdatter 71 år. Ved folketællingen i 1911 bor der i samme hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand Niels Peter Larsen 62 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 56 år, deres dattersøn Niels Peter Anthon Larsen 14 år, deres dattersøn Lars Peter Larsen 22 år og på fattighjælp Karen Hansdatter 76 år. Hvad nu angår Bodil Kirstine har vi ikke præcise oplysninger om hendes færden fra 1892, hvor hun er i pleje i Rekkende og til brylluppet i 1901, men hun har helt sikkert været beskæftiget som tyende på forskellige gårde i omegnen, altså Allerslev, Mern, Kalvehave og Stege. Fik vi fortalt, at Bodil Kirstine undervejs fik en søn? Det var Niels Peter Anthon Larsen, født 1897. Han er nævnt ovenfor som 4-årigt plejebarn hos hendes forældre i Stavreby ved folketællingen 1901 og igen som 14-årig i 1911. Når præsten i 1911 i kirkebogen under konfirmationer skriver at konfirmanden Niels Peter Anton Larsen er søn af ugifte Bodil Kirstine Larsen fra Stavreby, er han delvis galt på den. Bodil var ganske vist kun 19 år og ugift da hun fik Niels Peter i 1897. I kirkebogen er præsten her omhyggelig med både at nævne som udlagt barnefader Jacob Larsen fra Kragevig og samtidig at Bodil Kirstine, på tidspunktet for undfangelsen, tjente hos gårdmand Jens Larsen i Sandvig. Begge de herrer har eksisteret og er potentielle fædre til Niels Peter Anthon. Niels Peter Anthons fødsel er både anført i kirkebogen for Mern og for Jungshoved. Tilbage til den ugifte mor Bodil Kirstine Larsen. 10 år før sønnen Niels Peter Anthons konfirmation, var Bodil Kirstine blevet gift med matros Jan Carl Geertsen onsdag den 11.december 1901 i Keldby Kirke på Møn. Forlovere ved brylluppet var brudgommens stedfader, tækkemand Niels Peter Nielsen og brudens fader, husmand Niels Peter Larsen fra Stavreby. Jan var født på Nyord den 8.februar 1875. Faderen, som også hed Jan Geertsen, var omkommet ved en drukneulykke i Præstø Bugt i efteråret 1874. Tilbage stod den ulykkelige gravide hustru Hanne Sine Margrethe (født Hemmingsen). Hun kaldte sin dreng Jan, og har haft god brug for hjælp fra både sin egen og svigerfamilien. Begge familier boede på Nyord. Hanne Sine finder heldigvis en ny mand, skomager Niels Peter Nielsen fra Spejlsby i Keldby Sogn på Møn. De bliver gift i Nyord Kirke søndag den 16.september 1877. De bosætter sig ikke overraskende i Spejlsby og får deres første fælles barn Maria Nicoline i 1878. Intet tyder på, at Niels Peter ikke fra starten har vedkendt sig at fungere som far for stedsønnen Jan Geertsen. Ved folketællingen i 1880 består familien i Spejlsby af far, mor og børnene Jan og Maria Nicoline, begge nævnt i folketællingen som deres børn. Hanne Sine og Niels Peter når yderligere at få 3 børn, inden hun igen bliver enke, idet Niels Peter dør i 1885 af lungebetændelse. Enken står herefter med 5 mindreårige børn: Jan Carl 10 år, Maria Nicoline 7 år, Peder 5 år, Niels Christian 2 år og Niels Peter, som bliver født 12 dage efter mandens død. Ved folketællingen i 1890 bor Hanne Sine i Spejlsby med sønnerne Peder og Niels Peter på henholdsvis 9 og 4 år, samt sin afdøde mands mor aftægtskone Kirstine Pedersdatter på 74 år. De 3 andre børn, Jan 15 år, Marie Nicoline 11 år og Niels Christian 7 år er sikkert i pleje, Jan måske allerede ude i arbejde. Dette lille sidespring skal ikke afholde os fra at genoptage beretningen om Bodil Kirstine Larsen og Jan Carl Geertsen. De blev som anført gift i 1901 og fik 3 børn. Mary Elisabeth fra 1905, Knud Hermann fra 1912 og Anna Margrethe fra 1914. Folketællingerne 1.februar 1901 viser at Jan Carl 26 bor sammen med sin mor Hanne Sine 50 i Spejlsby. Jans fire halvsøskende (16-22 år) må altså være flyttet hjemmefra. Bodil Kirstine 23 skulle på dette tidspunkt være til stede i Stege Landsogn, men jeg har måttet opgive at finde hende. Sandsynligheden taler for, at hun er i arbejde, hvis ikke i Stege Landsogn, så i nærheden. I folketællingen 1906 bor Jan Carl 31, Bodil Kirstine 28 og Mary Elisabeth 1 i Spejlsby. Hanne Sine 56 bor hos sin ældste datter Maria Nicoline 29, som ejer naboejendommen. I folketællingen 1911 bor Jan Carl 36, Bodil Kirstine 33 og Mary Elisabeth 6 i Spejlsby. Hanne Sine 61 bor hos sin ældste datter Maria Nicoline 34, som ejer naboejendommen. Hanne Sine dør november samme år, 61 år gammel. Marie Nicoline er ikke på adressen ved næste folketælling og må være flyttet. I folketællingen 1916 bor Jan Carl 41, Bodil Kirstine 38, Mary Elisabeth 11, Knud Hermann 4 og Anna Margrethe 2 i Spejlsby. I folketællingen 1921 bor Jan Carl 46, Bodil Kirstine 43, Knud Hermann 9 og Anna Margrethe 7 i Spejlsby. I folketællingen 1925 bor Jan Carl 50, Bodil Kirstine 47, Knud Hermann 13 og Anna Margrethe 11 i Spejlsby. Nyord er en lille ø beliggende nordøst for Møn. En kort dæmning forbinder de to øer. Fra Stavreby til Nyord er der 40 km på vej, men kun 5 km over vandet. ANE MARIE LARSEN Ved folketællingen i 1890 bor der i et hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand Niels Peter Larsen 41 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 35 år, deres datter Bodil Kirstine på 12 år, deres søn Jens på 10 år, deres datter Ane Marie på 7 år, et plejebarn/barnebarn Lars Peter Larsen på 1 år, husmoders moder Karen Hansdatter på 55 år og en plejesøn snedkerlærling Niels Peter Petersen på 17 år. Ved Ane Maries konfirmation 1.søndag efter Påske i 1897 er hun tjenende hos gårdmand Jens Hemmingsen og hustru Maren Sophie Henriksen i Rekkende og bliver konfirmeret i Allerslev Kirke. Samme plejeforældre og samme konfirmationskirke som storesøster Bodil Kirstine 5 år før, Ved folketællingen i 1901 bor Ane Marie ikke længere på gården i Rekkende. Frem til brylluppet i 1903 har vi ikke præcise oplysninger om hendes færden, men hun har helt sikkert været beskæftiget på forskellige gårde i omegnen, altså Allerslev, Mern, Kalvehave og Stege. Tirsdag den 31.marts 1903 bliver Ane Marie 20 år gift med Laurids Kristoffer Andersen 25 år i Stege Kirke. Laurids var fra Udby og søn af parcellist Hans Jørgen Andersen og hustru Anna Kirstine Larsen. Forlovere ved brylluppet er fædrene Hans Jørgen Andersen fra Udby og Niels Peter Larsen fra Stavreby. Parret forlader Udby og slår sig ned på Ulvshale på hjørnet af Ulvshalevej og Horsnæsvej. De får her i løbet af 6 år de 3 børn. 1903 Sigrid Dorthea kaldet Thea, 1906 Rosa Louise og i 1909 Svend August. De har sikkert været materielt fattige. Laurids arbejdede i 1911 som arbejdsmand ved forskelligt og i 1916 som kuglestenssamler. FT1906 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 28 år, Ane Marie Larsen 23 år, Sigrid Dorthea 2 år og en 1 dag gammel pige Rosa Louise FT1911 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 33 år, Ane Marie Larsen 28 år, Sigrid Dorthea 7 år, Rosa Louise 5 år og Svend August på 1 år. FT1916 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 38 år, Ane Marie Larsen 33 år, Sigrid Dorthea 12 år, Rosa Louise 10 år og Svend August på 6 år. FT1921 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 43 år, Ane Marie Larsen 38 år, Rosa Louise 15 år og Svend August på 11 år. FT1925 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 47 år, Ane Marie Larsen 42 år. | Larsen, Bodil Kirstine (I4796)
|
| 16392 | Historie: To søstre fra Stavreby, der endte på Møn. Resumé Bodil Kirstine født 1878 og Ane Marie født 1882 voksede op hos Niels Peter Larsen og Ane Cathrine Larsen f. Hansen i et mindre hus nær præstegården i Stavreby. Der var fire år imellem de to piger, så de har leget sammen, men derefter også fulgt hinanden tæt hele livet. Allerede i 12-14 års alderen kommer de ud at tjene eller bliver sat i pleje samme sted i Allerslev. Senere finder de deres livsledsager på Møn og kommer hele deres voksenliv til at bo på Nordvestmøn. Bodil Kirstine i Spejlsby og Ane Marie på Ulvshale. Der er kun 5 km mellem de to landsbyer, så de har vel kunne cykle til hinanden på et kvarter. Bodil Kirstine = ”faster Boel” får som 19-årig en dreng Niels Peter Anthon Larsen, som hele sin barndom er hos hendes forældre. I 1901 bliver Bodil gift med Jan Geertsen fra Nyord og de får tre børn. Mary Elisabeth i 1905, Knud Hermann i 1912 og Anna Margrethe i 1914. Ane Marie = ”faster Marie” bliver i 1903 gift med Laurids Kristoffer Andersen fra Udby og de får 3 børn. Mary Elisabeth i 1905, Knud Hermann i 1912 og Anna Margrethe i 1914. BODIL KIRSTINE LARSEN Ved folketællingen i 1880 bor der i et hus i Stavreby: husfader og daglejer ved landbruget Niels Peter Larsen 31 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 25 år, deres datter Bodil Kirstine på 2 år og husmoders fader, fraskilte arbejdsmand Hans Carlsen 55 år. Ved folketællingen i 1890 bor der i samme hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand Niels Peter Larsen 41 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 35 år, deres datter Bodil Kirstine på 12 år, deres søn Jens på 10 år, deres datter Ane Marie på 7 år, et plejebarn/barnebarn Lars Peter Larsen på 1 år, husmoders moder Karen Hansdatter på 55 år og en plejesøn snedkerlærling Niels Peter Petersen på 17 år. Bodil Kirstine er altså hjemme som 12-årig, men ved konfirmationen Palmesøndag 1892, er hun i pleje hos gårdmand Jens Hemmingsen og hustru Maren Sophie Henriksen i Rekkende og bliver konfirmeret i Allerslev Kirke. Ved folketællingen i 1901 bor der i samme hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand ved landbruget Niels Peter Larsen 52 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 46 år, deres søn Hans Mogens på 11 år, et plejebarn/barnebarn Lars Peter Larsen på 12 år, et plejebarn/barnebarn Niels Peter Anthon Larsen på 4 år og husmoders moder på fattighjælp Karen Hansdatter på 66 år. Ved folketællingen i 1906 bor der i samme hus i Stavreby: daglejer ved agerbrug Niels Peter Larsen 57 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 51 år, deres dattersøn Niels Peter Anthon Larsen 9 år og på fattighjælp Karen Hansdatter 71 år. Ved folketællingen i 1911 bor der i samme hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand Niels Peter Larsen 62 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 56 år, deres dattersøn Niels Peter Anthon Larsen 14 år, deres dattersøn Lars Peter Larsen 22 år og på fattighjælp Karen Hansdatter 76 år. Hvad nu angår Bodil Kirstine har vi ikke præcise oplysninger om hendes færden fra 1892, hvor hun er i pleje i Rekkende og til brylluppet i 1901, men hun har helt sikkert været beskæftiget som tyende på forskellige gårde i omegnen, altså Allerslev, Mern, Kalvehave og Stege. Fik vi fortalt, at Bodil Kirstine undervejs fik en søn? Det var Niels Peter Anthon Larsen, født 1897. Han er nævnt ovenfor som 4-årigt plejebarn hos hendes forældre i Stavreby ved folketællingen 1901 og igen som 14-årig i 1911. Når præsten i 1911 i kirkebogen under konfirmationer skriver at konfirmanden Niels Peter Anton Larsen er søn af ugifte Bodil Kirstine Larsen fra Stavreby, er han delvis galt på den. Bodil var ganske vist kun 19 år og ugift da hun fik Niels Peter i 1897. I kirkebogen er præsten her omhyggelig med både at nævne som udlagt barnefader Jacob Larsen fra Kragevig og samtidig at Bodil Kirstine, på tidspunktet for undfangelsen, tjente hos gårdmand Jens Larsen i Sandvig. Begge de herrer har eksisteret og er potentielle fædre til Niels Peter Anthon. Niels Peter Anthons fødsel er både anført i kirkebogen for Mern og for Jungshoved. Tilbage til den ugifte mor Bodil Kirstine Larsen. 10 år før sønnen Niels Peter Anthons konfirmation, var Bodil Kirstine blevet gift med matros Jan Carl Geertsen onsdag den 11.december 1901 i Keldby Kirke på Møn. Forlovere ved brylluppet var brudgommens stedfader, tækkemand Niels Peter Nielsen og brudens fader, husmand Niels Peter Larsen fra Stavreby. Jan var født på Nyord den 8.februar 1875. Faderen, som også hed Jan Geertsen, var omkommet ved en drukneulykke i Præstø Bugt i efteråret 1874. Tilbage stod den ulykkelige gravide hustru Hanne Sine Margrethe (født Hemmingsen). Hun kaldte sin dreng Jan, og har haft god brug for hjælp fra både sin egen og svigerfamilien. Begge familier boede på Nyord. Hanne Sine finder heldigvis en ny mand, skomager Niels Peter Nielsen fra Spejlsby i Keldby Sogn på Møn. De bliver gift i Nyord Kirke søndag den 16.september 1877. De bosætter sig ikke overraskende i Spejlsby og får deres første fælles barn Maria Nicoline i 1878. Intet tyder på, at Niels Peter ikke fra starten har vedkendt sig at fungere som far for stedsønnen Jan Geertsen. Ved folketællingen i 1880 består familien i Spejlsby af far, mor og børnene Jan og Maria Nicoline, begge nævnt i folketællingen som deres børn. Hanne Sine og Niels Peter når yderligere at få 3 børn, inden hun igen bliver enke, idet Niels Peter dør i 1885 af lungebetændelse. Enken står herefter med 5 mindreårige børn: Jan Carl 10 år, Maria Nicoline 7 år, Peder 5 år, Niels Christian 2 år og Niels Peter, som bliver født 12 dage efter mandens død. Ved folketællingen i 1890 bor Hanne Sine i Spejlsby med sønnerne Peder og Niels Peter på henholdsvis 9 og 4 år, samt sin afdøde mands mor aftægtskone Kirstine Pedersdatter på 74 år. De 3 andre børn, Jan 15 år, Marie Nicoline 11 år og Niels Christian 7 år er sikkert i pleje, Jan måske allerede ude i arbejde. Dette lille sidespring skal ikke afholde os fra at genoptage beretningen om Bodil Kirstine Larsen og Jan Carl Geertsen. De blev som anført gift i 1901 og fik 3 børn. Mary Elisabeth fra 1905, Knud Hermann fra 1912 og Anna Margrethe fra 1914. Folketællingerne 1.februar 1901 viser at Jan Carl 26 bor sammen med sin mor Hanne Sine 50 i Spejlsby. Jans fire halvsøskende (16-22 år) må altså være flyttet hjemmefra. Bodil Kirstine 23 skulle på dette tidspunkt være til stede i Stege Landsogn, men jeg har måttet opgive at finde hende. Sandsynligheden taler for, at hun er i arbejde, hvis ikke i Stege Landsogn, så i nærheden. I folketællingen 1906 bor Jan Carl 31, Bodil Kirstine 28 og Mary Elisabeth 1 i Spejlsby. Hanne Sine 56 bor hos sin ældste datter Maria Nicoline 29, som ejer naboejendommen. I folketællingen 1911 bor Jan Carl 36, Bodil Kirstine 33 og Mary Elisabeth 6 i Spejlsby. Hanne Sine 61 bor hos sin ældste datter Maria Nicoline 34, som ejer naboejendommen. Hanne Sine dør november samme år, 61 år gammel. Marie Nicoline er ikke på adressen ved næste folketælling og må være flyttet. I folketællingen 1916 bor Jan Carl 41, Bodil Kirstine 38, Mary Elisabeth 11, Knud Hermann 4 og Anna Margrethe 2 i Spejlsby. I folketællingen 1921 bor Jan Carl 46, Bodil Kirstine 43, Knud Hermann 9 og Anna Margrethe 7 i Spejlsby. I folketællingen 1925 bor Jan Carl 50, Bodil Kirstine 47, Knud Hermann 13 og Anna Margrethe 11 i Spejlsby. Nyord er en lille ø beliggende nordøst for Møn. En kort dæmning forbinder de to øer. Fra Stavreby til Nyord er der 40 km på vej, men kun 5 km over vandet. ANE MARIE LARSEN Ved folketællingen i 1890 bor der i et hus i Stavreby: husfader og arbejdsmand Niels Peter Larsen 41 år, husmoder Ane Cathrine Hansen 35 år, deres datter Bodil Kirstine på 12 år, deres søn Jens på 10 år, deres datter Ane Marie på 7 år, et plejebarn/barnebarn Lars Peter Larsen på 1 år, husmoders moder Karen Hansdatter på 55 år og en plejesøn snedkerlærling Niels Peter Petersen på 17 år. Ved Ane Maries konfirmation 1.søndag efter Påske i 1897 er hun tjenende hos gårdmand Jens Hemmingsen og hustru Maren Sophie Henriksen i Rekkende og bliver konfirmeret i Allerslev Kirke. Samme plejeforældre og samme konfirmationskirke som storesøster Bodil Kirstine 5 år før, Ved folketællingen i 1901 bor Ane Marie ikke længere på gården i Rekkende. Frem til brylluppet i 1903 har vi ikke præcise oplysninger om hendes færden, men hun har helt sikkert været beskæftiget på forskellige gårde i omegnen, altså Allerslev, Mern, Kalvehave og Stege. Tirsdag den 31.marts 1903 bliver Ane Marie 20 år gift med Laurids Kristoffer Andersen 25 år i Stege Kirke. Laurids var fra Udby og søn af parcellist Hans Jørgen Andersen og hustru Anna Kirstine Larsen. Forlovere ved brylluppet er fædrene Hans Jørgen Andersen fra Udby og Niels Peter Larsen fra Stavreby. Parret forlader Udby og slår sig ned på Ulvshale på hjørnet af Ulvshalevej og Horsnæsvej. De får her i løbet af 6 år de 3 børn. 1903 Sigrid Dorthea kaldet Thea, 1906 Rosa Louise og i 1909 Svend August. De har sikkert været materielt fattige. Laurids arbejdede i 1911 som arbejdsmand ved forskelligt og i 1916 som kuglestenssamler. FT1906 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 28 år, Ane Marie Larsen 23 år, Sigrid Dorthea 2 år og en 1 dag gammel pige Rosa Louise FT1911 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 33 år, Ane Marie Larsen 28 år, Sigrid Dorthea 7 år, Rosa Louise 5 år og Svend August på 1 år. FT1916 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 38 år, Ane Marie Larsen 33 år, Sigrid Dorthea 12 år, Rosa Louise 10 år og Svend August på 6 år. FT1921 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 43 år, Ane Marie Larsen 38 år, Rosa Louise 15 år og Svend August på 11 år. FT1925 På matrikel 1b på Ulvshale bor Laurits Kristoffer Andersen 47 år, Ane Marie Larsen 42 år. | Larsen, Ane Marie (I4792)
|
| 16393 | Historie: Ved Otto's dåb bor de Højersgade 6, Frederikshavn Ved Karin Thereses dåb står at Otto og Gerda er blevet gift på Aarhus Rådhus 12.januar 1946.? Barnebarn Jacob Terp's læserbrev i anledning af morfars 100 års-fødselsdag: LÆSERBREVE 25.01.2012 kl. 03:01 Tillykke morfar AF JAKOB TERP, CAND.SCIENT.POL., CHR. WÆRUMSGADE 15, AARHUS C 100 år: Otto Bjerrum, revisor, medstifter af Aarhus Studenter Roklub, selskabsmenneske og meget, meget mere. At fylde 100 år er trods den hastige udvikling i levealderen stadig noget af en bedrift. Og når man samtidig har haft et begivenhedsrigt og spændende liv, gør det kun fortællingen endnu mere interessant. I dag er det 100 år siden, at min morfar, Otto Bjerrum, blev født i Frederikshavn. Det var i de sidste år, inden verden gik af lave, som man så ofte siger om udbruddet af Første Verdenskrig og afslutningen på den verdensorden, hvor de europæiske stormagter styrede den globale udvikling. Således er min morfars hundredårige liv et studie i den næsten uforståelige udvikling verden har gennemgået, såvel teknologisk som politisk, i denne periode. Min oldefar opbyggede fra bunden en maskinfabrik i Frederikshavn. Flid og ambitioner var således baggrunden for, at min morfar og hans to brødre blev holdt til bogen. I en erindringsbog beskriver morfar, hvordan han dagligt tog toget fra Frederikshavn til Hjørring for at gå på gymnasiet. Herefter læretiden i Roskilde og stillingen i Finansministeriet, hvor en grundlæggende mistro over for arbejdsmoralen i den offentlige sektor blev grundlagt. »Vi brugte stort set tiden på at kysse med kontorpigerne nede i arkiverne,« beretter han med et glimt i øjet. Han sigtede mod det private, og i begyndelsen af 1940'erne blev han en af landets første statsautoriserede revisorer. Fintmasket netværk Gennem etablering af eget revisionsfirma i Aarhus - som også dengang stavedes uden bolle-å - opbyggede min morfar et fintmasket netværk til virksomhedsledere og andre af datidens betydningsfulde personer i det aarhusianske forretningsliv. Byen var ikke meget større, end Randers er i dag, og man vidste i det store hele, hvem hinanden var. Han var blandt de første danske erhvervsfolk, der tog på studietur i USA efter krigen, og i 1950'erne var han udsendt af FN som økonomisk rådgiver i Asien. Ud over en flot erhvervskarriere i den spændende tid, da Aarhus udviklede sig til at blive verdens mindste storby, var der også tid til at dyrke roningen, som var morfars store lidenskab. Foruden dosering af torskelever og anden livseliksir, som hans omsorgsfulde hustru, vores allestedsværende og højt respekterede Aase trakterer ham med, har jeg roningen mistænkt for at være hemmeligheden bag den forbløffende fysiske form, som min morfar bevarede langt op i halvfemserne. Han var 96 år, da jeg første gang så ham bruge en stok. Han var hovedmanden bag grundlæggelsen af Aarhus Studenter Roklub, og det lykkedes ham at få kronprinsen, den senere kong Frederik IX, til at påtage sig hvervet som protektor. Det grundlagde jævnlige kontakter til den joviale konge, hvis sans for selskabelighed vi i årtier har prøvet at få vores gamle morfar til at løfte sløret for. Men som kongetro æresmand har han pure nægtet at løfte så meget som en flig af, om rygterne om nogle gevaldige soldeture i det aarhusianske natteliv var sande - eller netop blot rygter. Men mine morforældre var ofte til selskab på Amalienborg, og endnu har jeg det falmede avisudklip fra 1951, hvor Politiken beundrer min mormors kjole - som hun efter eget udsagn syede af et stykke gardinstof, der oprindeligt var tiltænkt deres nybyggede lejlighed i Klintegaarden. Netop i hjemmet i Klintegaarden udfoldedes op gennem 1950erne et rigt selskabsliv. Således er jeg i dag den heldige indehaver af det hvide flygel, som Victor Borge, Otto Leisner og andre af tidens celebrities spillede på, når der efter diverse arrangementer på Aarhus Teater var afterparty i morfars lejlighed med den enestående udsigt fra 4. sal i Klintegaarden. Ivrig skribent Han var ivrig skribent i de lokale aviser, udgav bøger om husmødrenes trængsler i efterkrigsøkonomien, bl.a. Spar som Sport, et motto, som vi havde stor morskab af i mit eget barndomshjem. Min mor havde ingenlunde arvet sin fars sans for budgetlægning. Han havde i en periode sin faste radioklumme, hvor han som i den skrevne presse gav gode råd til husmødrene. Fra 1970'erne og indtil han som 90-årig besluttede at trække sig fra sine sidste bestyrelses- og tillidsposter, skrev han en lang række kronikker og debatindlæg her i JP. Men morfars hundredårige liv er ikke kun interessant pga. hans mange gerninger og fortjenester. Hans liv er også spændende, fordi det for børnebørnene, som voksede op på 1970'ernes kulturelle slagmark, afspejler de enorme forandringer, der kulturelt, politisk og i menneskers måde at være sammen på er sket siden midten af forrige århundrede. Morfar var og er en vaskeægte patriark, old-school konservativ med klassiske nationalkonservative dyder: Gud, Konge og Fædreland. En (næsten) evigt loyal kernevælger, hvis eksistens Det Konservative Folkepartis ledelse i dag må begræde, at der kun er ganske få tilbage af. Ved morfars middags- og frokostselskaber - og her kom man, når man blev inviteret - blev jeg som en af de måske sidste i min generation begavet med oplevelsen af dette nu uddøde patriarkalske familiemønster. Morfar underholdt og regerede fra bordenden, uddelte taletid til de tre døtre og de dertilhørende svigersønner, og med en knivskarp ironi og sarkasme blev der læst og påskrevet. Altid med kærlighed og omsorg, men hammeren faldt prompte, hvis der blev ytret politiske holdninger som lå uden for det konservative manifest. Døtrene var opdraget til at stemme konservativt, men for os børnebørn var det sværere at leve op til forventningerne. Repræsenterede en kultur I bagklogskabens klare lys reflekterer jeg ofte over, at selv om mange elementer i morfars tid ikke længere er gangbare, repræsenterer han en kultur. En tid og nogle livsværdier, hvor mennesket faktisk satte en ære i at have værdier. Og en tid, hvor det at tage ansvar for eget liv og egen opførsel ikke var til diskussion. Med morfars generation mister vi historiens bindeled til de sidste beskedne mennesker i den universelle, skandinaviske velfærdsstat. Det er lidt vemodigt, særligt når vi ved, hvad der venter - en egenrådig, grådig og plejekrævende 68-generation. Se her er noget, morfar og jeg kan blive enige om, også selv om jeg aldrig stemmer til højre for Socialdemokraterne! Ved det seneste folketingsvalg stemte Morfar for første gang i sit 99-årige liv ikke konservativt. Partiet svigtede de reformer, der skulle styrke Danmark i globaliseringen. Jeg tillader mig i dagens anledning at overfortolke symbolikken, og jeg ser morfars kryds som et udtryk for, at vi langsomt, men sikkert tager afsked med dem, der bar værdierne og kulturen i nationalstatens tidsalder. Vi har stadig minderne: Dannebrog og dronningen, men fremtiden tilhører, som morfar så åndsfriskt ser, de globale udfordringer. Jeg er stolt over, at jeg har en 100-årig morfar så klarsynet, at han stemmer på virkeligheden og fremtiden. Tillykke til dig, kære morfar, og tak for det du og din generation lærte os. | Bjerrum, Otto (I161)
|
| 16394 | Historie: Følgende historie vil aldrig kunne verificeres:Jens Rasmussen og Katrine Nielsen blev gift i 1930. Som en betingelse for giftermålet stillede Katrines mor Ane Jørgine Hansen som krav, at Katrine blev steriliseret - og det blev hun. Altså ingen børn i det ægteskab. Eneste rimelige forkla ring er, at Jens Rasmussens far, Frederik Rasmussen, var far til både Jens og Katrine! Intet nyt under solen. Da Jens dør >1970 flytter Katrine til Ebeltoft, Overgaden overfor vandrerhjemmet. En anden note siger Adelgade? Jens kaldte sin kone "søster"!! Et virkelig udadvendt og vellidt par. Arvestykker fundet hos Johanne Frederikke Rasmussen f.1931 - to fine kopper med påtryk i guld: "Jens kop" og "Søsters kop" Den store historie handler om Jens og Katrine store gæstfrihed og gavmildhed - de var elsket af alle - måske undtagen af Mathilde fra Pumpen. Lis Hammann Kaj Møller Johanne Katrine og Hans Clasen (to krus med påskrift.) Tommy og Ole Schmidt alle hører til fanskaren Gravsted: På kirkegården i Ebeltoft er fundet gårdejer Carl Hansen's familiegravsted. Højst sandsynligt ligger han og hustruen Ane Cathrine Sørensen, samt datteren Ane Marie begravet her. Med gravsten er begravet datteren Ane Jørgine Hansen med manden August Marius Bernhard Nielsen. Desuden deres datter Katrine "Tinne" "Søster" og hendes mand Jens Rasmussen. 2012 Hvem ryddede op i Katrines lejlighed? Johanne Frederikke Rasmussen Bk.nr.1418, Katrine Rasmussen Bk.nr.1434 f.1895???og Helga Andersen Bk.nr.1972. Helga er død, men en broder Jørgen Frederik Andersen f.1933 lever i Aarhus. Jens og Katrine havde faste pladser i kirken. Præsten kom til fødselsdag på Mariesminde og Bo mindes, at der blev bedt en eller anden form for bøn. Bo's svigerforældre fra Grønfeld købte æbler på Mariesminde. Katrine boede Adelgade 60, 1.sal, efter salget af Mariesminde. Katrine skrev sange og holdt taler - mens Jens lyttede og var stolt. 2014 Tinne til Signe's 80-årsfødselsdag:"Hvor er min kraniemuffe" ?(pelshue) Husråd mod gigt: en ombunden uldtråd. Se dog alle de mennesker og så alle de bare lår Medister og revelsben Det stor nu her midt på boret! Her 4 år inde i projektet hersker der ingen tvivl om at Søren Hansens næsældste søn som alternativ til storebroder Niels Peter´s arveret til gård 2, fik anvist jord på Langager, altså matrikel 1b. Det som jeg synes er morsomt, er at navnet Mariesminde, som jeg har vænnet mig til fra folketællingerne, ikke var kendt af nulevende familie. Stenen ved vejen viser ellers tydeligt, at navnet er Mariesminde. Imidlertid troede jeg at denne sten havde stået der i mange, mange år men.. Stenen er anbragt af Keld Lavrsen, bageren fra Adelgade, som mageskiftede med Katrine ("Tinne") Boet efter Katrine er interessant fordi der er afleveret arkivmateriale af 2-3 forskellige personer. Navne fra Ebeltoft Arkiv er Sven Terkelsen, Ebeltoft og Mads Andersen i Grønfeld. Begge er sandsynligvis døde Jens og Tinne brugte mange penge på gæstfrihed og gaver. Derfor havde Katrine til sidst ikke flere penge. | Nielsen, Katrine (I911)
|
| 16395 | Historie: Aksel er først død i 2011! Sandsynlig efterkommer: Bent Andersen, Skanseparken 27, 26272386 fortalt mig om branden i 1930, hvor Helene indebrændte og den nye gård kom til at hedde Helenesminde. Da Jens Marinus dør i 1948, rykker Søren Andersen til gård 4, og Bent's fader Rasmus og hustru Anna overtager Helenesminde. Jeg forestiller mig, at Bent har drevet gården indtil 1993. Måske har Rasmus broder Aksel drevet gård 4 videre efter Søren Andersen. Gård 4 har på et tidspunkt fået navnet Skovgaardsgaarden. Måske er det Sørens idé. Bents hustru er Henny Bach Andersen, 20410880 V-1939 kirkebog Ebeltoft sogn opslag 189 | Andersen, Aksel Christian (I1092)
|
| 16396 | Historie: Fik 14 børn og flyttede efter 1930 til Veksø, Barn nr. 10 Palle er født i Sommersted, men døbt i Brønshøj Kirke, HusumSogn. Har arbejdet på B&W i København. Dør i Tikøb, hvor han havde et hus. | Christensen, Albert Claudius (I1270)
|
| 16397 | Historie: Fra 1906 Fredrik Vilhelm Vitten Måske var det Vilhelm, der var primus motor i navneskiftet til Withen.(citat Jens V.) Jeg er stødt på Frederik i Mellerup familiens slægtsbog! Frederik døde i Aarhus 9.januar 1945 og var agent i Aarhus. | Pedersen, Frederik Vilhelm (I1780)
|
| 16398 | Historie: Vera's mand, som 89 år gammel i 2007 lider af Alzheimer. Ved besøget viste det sig, at Richard var uhyre åndsfrisk, men fysisk ikke på toppen. Richard havde 4 søskende. Richards far var snedker og faderen var fra en børneflok på 13 fra Bjerre ved Hanstholm. Richard kom i snedkerlære i 1938.Richard har en lidt snørklet studietid. Som snedkersvend vil han gerne læse vide på kunsthånværkerskole (møbler og design) og har bl.a. Kaare Klint som lærer. Han har også lærere ved navn Hvidt og Mølgård, hvor han senere er ansat i 40 år 1946-1986. Først arbejder han mest med interiør og indretning, senere som bygningsarkitekt. Fra svendebrevet i 1940 og til ansættelsen i 46 er han mellem studierne indkaldt til millitæret flere gange.I september 1945 soldat i Ringsted, hvor han møder Vera på dansested. Vera er ude at fejre sin fødselsdag med to veninder. Richar og soldatervenner kan ikke købe øl uden også at købe smørrebrød, ser de tre piger ved et bor og Richard tiltaler den kønneste og de får lov at sætte sig. I starten af sin ansættelse arkitektfirkaet i Hvidt og Mølgård bliver Richard sendt til ¿mål i Sverige. Efter et par måneder savner han Vera så meget, at han frier og beder hende komme med til Sve rige. De bliver gift 4.juledag 1946 på rådhus og ægteparret bor 4 måneder i Sverige og flytter herefter tilbage til Danmark. | Bjerre Larsen, Richard (I301)
|
| 16399 | Historie: Elsegårde har haft to skoler, den første skole var indrettet i ejendommen Elsegårdevej 43. Denne skole blev nedlagt i 1930, hvor der i stedet blev opført en ny skole på Elsegårde Skovvej 2. Denne sidste skole i landsbyen blev nedlagt omkring 1967. Forbindelsen til Hansen&Nielsen-familien er som følger:Niels Peter Andreas Nielsen (1864-1928) giftede sig i 1889 til Blushøjgaard ved Elsegaarde. Proprietær Niels Peter Andreas og hustru Lovise var fremtrædende og fremsynede borgere på egnen. Desværre døde Niels Peter Andreas i 1928, hvorefter datter og svigersøn formøblede det hele. I 30 år med sorger og glæder fik Niels Peter Andreas og Lovise 4 børn. Jens Christian var den førstefødte og døde 28 år gammel, mens deres andet barn Kaj døde knap to måneder gammel. Det blev nummer tre, Johanne Katrine og hendes mand Ole Hans Marius Olsen, der skulle drive gården videre efter Niels Peter Andreas død. Da de så gik fallit med gården flyttede de hen i den gamle skole, en skole som sandsynligvis har været skole for de 3 børn fra Blushøjgaard. Sådan forgår verdens herligheder.Johanne Katrine og Ole Hans Marius fik 5 børn. Den midterste fik det gode familienavn Jens Christian. Jens Christian Olsen (1920-1999) blev landarbejder og rejste til Sjælland, hvor han først arbejdede på Rosendal mellem Fakse og Fakse Lade plads og senere på Jomfruens Egede mellem Fakse og Dalby. Else f.1939 er enke efter Jens Christian, og bor i dag i St. Heddinge Fra Betty: Tilbage omkring 1930 besøgte Lovise ofte sin datter Nanna i Dråby. Lovise spadserede fra Blushøjgaard i Elsegaarde over Kobbergaard og til datteren i Dråby. Knap 10 km hver vej. | Nielsen, Nanna Petrea (I1048)
|
| 16400 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Sisse Falk (I645)
|
