| Notater |
- F-1822 Kirkebog JelsSogn KMB farvescan 1815-1850, opslag 24, s.86
Fadderne:
Jørgen Schmidt fra Fohl
Jes Wiborg af Jels
Dorthe Bruun af Jels
- D-1879 Kirkebog HorsensTugthusSogn (VestermarkSogn) opslag 17, s.106-107
KMB farvescan 1853-1880
- Tilgang-1866 HorsensTugthusSogn Fange 105, 44 år, arbejdsmand
Indsat 12 dec 1866 på livstid, enkemand uden børn.
Dom nr.903
Tyveri og bedrageri
Statsfængslet i Horsens/Stambog 1866-1878 opslag 3
- Terp-slægten
Et juleeventyr af de mere barske.
Det var her i efteråret 2024, at disse hersens moderne DNA-tests resulterede i at to grene af Terp
slægten fandt sammen.
I den forbindelse åbenbaredes hele to hellige mænd i familien, som ellers er domineret af mere
jordnære medlemmer. De to brødre fra Gram i Sønderjylland var først missionærer i Afrika og
senere præster i den danske folkekirke. Det drejer sig om Peter og Jacob Terp. De levede fra
ca.1880 og til 1940'erne. Jeg vil næsten sige, at det kunne vi være stolte over.
Men ak, højt at flyve...............
Her få måneder efter, er der dukket en person op i familien, som vi nok er knap så stolte over.
Jens Jepsen Terp er født 1822 i Jels i Sønderjylland.
Jeg skal skynde mig at sige, at han er fjern familie (se billedet nedenfor)! Havde det nu været ham
der var præst, havde jeg nok ment, at han var nær familie.
Det var da jeg skulle finde ud af hvornår han døde, at jeg blev lidt betænkelig. Han døde i 1879 i
Horsens Tugthus. Af stambogen
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?
epid=21804474#417748,76717476 fremgår det, at Jens liv var
gået helt skævt. 24 år gammel bliver Jens idømt fængsel i 3x5
dage på vand og brød for tyveri. Året efter er den gal igen.
Dommen lyder på forbedringhussarbejde i 18 måneder. Næste
dom er i 1860, hvor Jens får 5 års tugthusarbejde for
kvalificeret tyveri, delagtighed i tyveri og bedrageri. Han
kommer ud i friheden omkring 1865, men nu går det virkelig
galt.
Jens får en dom på livstid for mord og ildspåsættelse. Han dør i
statsfængslet i Horsens i 1879, 57 år gammel. 20 af de 57 år er
således tilbragt bag tremmer.
Selve retssagen fylder 8 sider i retsprotokollen, og er bestemt
ikke læsevenlig. Måske skal vi bare lade detaljerne ligge.
Hvis ikke, så er linket her https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?
epid=23780443#635094,95298486
På højre side står der faktisk efter ”Thi kendes for ret”, at Jens skal halshugges, og hoved og
adskilte kropsdele sættes på hjule og stejle. Den middelalderlige straf blev dog afskaffet i 1866,
netop i året for dommen. Jens fik ændret dommen til livstid.
Sammen med en bekendt prøver jeg at tygge mig igennem den temmelig ulæselige skrift på 10
sider. Hele forløbet må være ret detaljeret beskrevet. Vi må se, om vi kan få det tydet.
- 2025
Jeg har været så heldig at træffe på en ekspert dr.theol. Anders Nørgaard her i Præstø, som har kunnet tyde teksten i retsprotokollen:
Under nærværende ifølge Amtets Ordre vedlagte Pag.1 Arrestanten Jens Jepsen Terp for Mord og Ildspåsættelse. Arrestanten Ane Marie Christensen, Tomerbyes Enke for Tyveri, Hoer og Betleri, de tiltalte Ida Kirstine Petersen Burkal, Eegs Enke og Maren Christensen Eeg for Betleri.
Med hensyn til Arrestanten, da er han med det i øvrigt oplyste stemmende Tilstaaelse overbevist at have begaaet de ham paasigtede Forbrydelser, hvormed samme foregaa i det væsentlige har været følgende: I afvigte Septb. Maaned, ved Mikkelstingstiden stiftede Arrestanten i Jels i det Sleswigske Behjemdtskab med Arrestanten Ane Marie Christensen, da gift med …..mand Nielsen Tømmerby på Bækbølling Mark. Med bemeldte Fruentimmer, der gik på Betleri, drev Arrestanten derefter omkring i en 6 ugers Tid, under hvilken der opstod et utugtigt Forhold imellem dem og søgte Arrestanten derhos at forlede Arrestanten til at forlade sin Mand og løbe bort med Arrestanten, hvortil hun også i Førstningen havde erklæret sig villig, men vemdte dog senere i slutningen af November Maaned tilbage til Manden.
Denne, der nogen Tid efter at Arrestanten og Arrestanten vare kommen sammen fik saadant at vide havde i Vaade og Fortvivlelse over Forholdet mellem hans kone og Arrestanten til Fere ytret, at han nok skulde passe Arrestanten op med sit Gewehr, hvilke Yttringer var kommet til Arrestantens Kundskab. Arrestanten har forklaret, at han allerede længere Tid, førend han begik Mordet på Tømmerby, havde tænkt paa at tage ham af Dage, uden dog at have overtænkt på hvilken Maade, men vil …, …, … … … … Rokkedrejer Klap ved Varde, hvor han igen havde truffet Tømmerbys Hustru, og atter søgte at forlede hende til at løbe bort med sig, hvortil hun ikke var uvillig, ankommen hertil Egnen. Mandag den 11 Decbr. s. Aar igjen herefter opgivet Tanken hermed, idet han ville have begivet sig til sit Hjemsted Jels, men han traf nu sammen med Tømmerby nemlig paa dennes Svigerfader Christen Eeg på Holsted Mølle og da Tømmerby, der var en til Druk i stærk Grad forfalden Person den paafølgende Fredag Aften den 15 Decbr opfordrede Arrestanten til at følge Ham med sig, gik Arrestanten med herpaa, og svirede de nu sammen fra Morgen til Aften, indtil Mandag Eftermiddag d.18ende, da Arrestanten vækkes, idet Tømmerby under en denne Dag opstaaet Uenighed mellem dem igjen havde truet med at passe Arrestanten op med sit Gewehr for at forekomme Udfrielsen af denne Trudsel samt for at komme i besiddelse af hans Hustru, hvem han da havde i Sinde at ægte, fattede det Fortsæt at dræbe ham. Arrestanten havde bemærket at Tømmerby den nævnte dags Morgen havde ladet sit Gewehr, og besluttede han nu at dræbe Tømmerby (Den næste dags Morgen)2 ved at skyde ham med dette Gewehr.
Efter at Arrestanten ved at tilskynde Tømmerby til at drikke, hvde bragt ham i en …... bevidstløs tilstand, forlod han med det ham fattede Fortsæt Tømmerbys Hus, hvor denne var alene hjemme, idet hans Kone den foregaaende Fredag Morgen var gaaet bort paa en længere Betleritour og først ventedes tilbage den næste Dag, og begav sig til den lidt derfra boende Christen Eegfor at formane ham til at deltage i Mordet, da Arrestanten vidste at Eeg var forbitret på Tømmerby.
Efter at have fuldet og drukket med Christen Eeg, og denne derpaa var gaaet ind paa Arrestantens Plan gik de ud paa Aftenen efter hvad der er oplyst under Sagen mellem 8 og 9 fra Eegs Hus, hvorfra Arrestanten efter Eegs bestemte Forlangende nægtede Arrestanten underrettede denne om, at han vilde skyde Tømmerby med med dennes eget Gewehr. Som var ladet, medtog noget Krudt og Fusel, som han modtog af Rrgd tilstedværende Søn Hans Eeg og som denne leverede ham indhvilket i et Stykke Papier uden at Arrestanten dog havde bemærket om deri ogsaa var Hegel, idet han straks efter Mordet kastede Papiret med Indhold bort. De begav dem derefter til Tømmerbys Hus og (ind i Stuen)3 hvor Arrestanten tændte Lys og saae de da, at Tømmerby laae i Sengen og sov.
Arrestanten nedtog derefter Tømmerbys paa væggen hængende Gewehr førte Bøssepiben omtrent lige til Tømmerbys høje Kind og skjød ham saaledes gjennem Hovedet, at han øjeblikkelig døde af Skuddet, idet han ikke bevægede et Lem.
Arrestanten lgde derefter Bøssen i Sengen ved Fødderne og slukkede Lyset, som stod i Fodsengen hvilken Arrestanten inden sit Skjud havde sat paa Sengen.
Da ilede nu begge fra Huset, men et kort Stykke derfra faldt Chr. Eeg omkuld og kunde ikke gaa længere, medens Arrestanten løb tilbage efter Chr. Eegs Hus, hvortil denne ogsaa noget senere ankom.
Arrestanten har forklaret, at baade han og Christen Eeg, navnlig denne, under Udførelsen af Mordet, var endeel beskjænkede, idet han herom har ….. at han den nævnte Dag nok havde drukket omtrent 1 pæl Brændevin, men ligesom Arrestanten selv gjentagende har erklæret, at han var sig fuldkommen bevidst i enhver Henseende, saaledes er der heller ikk unde Sagen oplyst noget, der kunde lede til at antage at Arrestanten har været beruset i nogen Tilregneligheden udelukkende Grad, men har Arrestanten forklsret, at han formentlig drak for at vedligeholde Modet til at udfære Gjerningen.
Arrestanten fortrød strax sin Gjerning, og der paakom ham en saadan Ulev at han næsten ikke kunde sove om Natten. Medens han laae i denne Tilstand, faldt det ham ind, at han muligen kunde skjule sin Udaad ved at sætte Ild paa Tømmerbys Sted. Af cenne Grund stod noget tidlig op den næste Morgen for ubemærket at kunne udføre dette Fortsæt. Han kalder derfor paa Christen Eeg og medelte ham denne sin Beslutning, da Eeg gjennem Køkkenet lukkede Arrestanten ind.
Arrestanten gik nu over til Tømmerbys Huus og ind i Stuen, hvor han vidste at der var Svovlstikker beroende. Han tog et heelt Knippe, strøg Ild i dette og kastede det brændende Knippe over i Sengen.
Arrestanten blev ikke saalænge i Stuen, at han fik bemærket om Svovlstikkerne tændte i Halmen, men idet Arrestanten gik ud af Døren, saae han, at Ilden havde fat i Omhænget for Sengen.
Chr. Eeg, der kort før sin Anholdelse afgav en med Arrestanten i det væsentlige overensstemmende Forklaring og Tilstaaelse, har senere aflivet sig ved Hængning i Arresten.
Ifølge den over den dræbte Tømmerby afholdte Syns- og Obductionsforretning, fandtes blandt andet paa højre side af Ansigtet paa Underkjæben et Saar saa stort som en Specie med sønderrevne Rande opfyldt af coaguleret Blod og fra Munden. Underkæben fandtes knust. Venstre side af Ansigtet dannede et stort Saar der knust og sønderflænget Saar. Saavel høire som venstre Underextremitet fandtes forbrændt med forkulning af Huden. Kroppen var forbrændt over hele bagfladen, hele høire Side saaledes at Forbrændingen her fortsatte sig ud over hele høire Overextremitet og ligeledes på Bugfladen, dog ikke helt over paa den venstre Side og kun til lidt over Grændsen mellem Bryst og Bug.
Ved at undersøge de sønderknuste Dele af Ansigtet, fandtes af Obductionen i venstre Øjenhulhed 2 stk Bly eller fladtrykte Hagel af uregelmæssig Form, hvilket viser at Beskadigelsen er en følge af de Skud med Indgangsaabning paa højre Side af Underkjæben og Udgangsaabning i venstre Side af Ansigtet. Skuddet maa altsaa være bibragt i en kun lidt skraa Retning fra højre Underkjæbebeen til
under …... venstre Øjenhulhed og synes der derfor næppe at kunne være skeet af den Afdøde selv der skal være fundet liggende paa venstre Side, da Skuddet er skeet er skeet med en Bøsse, der fandtes i Sengen, maa det ….. antages at være skeet af en anden.
Saaret er af Obducenterne erklæret for absolut dødelig.
Da Arrestanten, der født d.10 August 1822 og senest ifølge Tyrstrup Herreds Criminalrets Dom af 22.Marts 1860 har for gjentaget, tildels som 3die begaaet qualificeret Tyveri for Meddelagtig i denne Forbrydelse og for Bedrageri været straffet med 5 Aars Tugthusanbringelse, ifølge det ovenanførte er overbevist at have efter foregaaende Overlæg begivet sig til Peter Nielsen Tømmerbys Huus, og der ombragt denne, vil han i Henhold til Fr. 4 Oktb 1833 §10 være at ansee med den i Lovens 6-9-12 jfr Fr. 24 Septb 1824 foreskrevne qualificerede Straf at have sit Liv forbrudt oh lægges på Steile og Hjul, og bliver der i samme Følge af denne Strafs Beskaffenhed ikke Spørgsmaal om Anvendelse af Straf for den ham ligeledes overbeviste Ildspaasættelse.
Arrestantinden Ane Marie Christensen Tømmerbys Enke4 er med egen med de i øvrigt oplyste Omstændigheder stemmende Tilstaaelse overbevist at have gjort sig skyldig i Hoer og Betleri, idet hun hvad førstnævnte Forbrydelse angaar har tilstaaet at have medens hendes Mand v ilive i længere Tid levet sammen med og plejet legemlig Omgang med førnævnte Arrestant Jen Jepsen Terp oh med Hensyn til Betleriforseelsen vedgaaet at hun siden hun for omtrent 2 Aar siden blev gift med Tømmerby, har ernæret sig ved Betleri. Derimod har hun paa det bestemteste og haardnakket nægtet at have gjort sig skyldig i det hende ligeledes paasigtede Tyveri. Der er imidlertid under Sagen fremkommen saadanne Oplysninger der skjønnes at gjøre det utvivlsomt at hun ligeledes er skyldig i den nævnte Forbrydelse. Efter en af vedkommende ….. den 23 Decbr …. forfattetFortegnelse over afdøde Peter Nielsen Tømmerbys Efterladenskaber forefandtes en i Huset værende endeel for største Delen linede Gjenstande, der ift5 deres Beskaffenhed og paa Grund af Arrestantindens personlige Forhold maatte formodes at være kommen i hendes afdøde Mands Besiddelse paa ulovlig Maade og navnlig at hidrøre fra et Tyveri som Natten mellem d.21 og 22.August f.A var begaaaet fra Blegepladsen i Aastrup Præstegaards Have, om hvilket Tyveri der var gjort Anmeldelse uden at det hidtil var lykkedes at komme paa Spor efter Gjerningsmændene.
Over disse Gjenstande saavelsom over nogle andre under Komfuren i Stuen hvoraf under mistænkelige Dele, blev derefter forfatte en speciel Fortegnelse og de i samme anførte Koster bragte tilstede i Retten efter at være givne Løbenumre fra 1-32.
En ved Arrestantindens Anholdelse i hendes Besiddelse forefunden mindre …..., sammensyet af et stk Draiel, der øjensynlig ligeledes Dug og Serviet, der paa Fortegnelsen var opført under No 19 og 20 toges i Bevaring under No 33. Ved at forevises samtlige disse Koster her i Retten nægtet at kjende dem fra No 1 til No 4 og fra No 19-32 eller at vide, hvorledes de ere komne i hendes afdøde Mands Besiddelse derimod har hun vedgaaet at kjende som sine Eiendele Kosterne fra No 5-18 incl, samt No 33 og afgivet Forklaring om sin Adkomst til samme og har hun saaledes navnlig paastaaet at hun har kjøbt Underærmerne under No 10 paa Foldingbro Marked for omtrent 16 Aar siden, da hun tjente paa Fornumgaard, og at hun har faaet Servietten No 16 og …... til Posen No 33, samt en Dug, hvoraf Foret og Ryggen til den under No 9 opførte Serk var afklippede af sin Foer flere Alen …..6
Da nu Præsten Knuhtsens Hustru Anna Rosine Krumm har igjenkendt kosterne No 1,10,16 og 19 til 33 som hende og Hand tilhørende og som dem som kommen mod deres Vidende i Villie ved det ovenmeldte Tyveri uden at hun dog har dristet sig til at beedige saadant forinden hun har aflagt Tilstaaen ligevel med Hensyn til Forret og Ryggen til Vesten No 9, der er ansat til Værdi 2 S. da de bestjaalenes Eiendomsret til bemaldte No 9 samt No 21 og 23 er beviist ved den af Bestjaalenes Datter Anna Theodora Knuhtsen og Tjenestepige Ane Mette Olsen herom ventelig afgivne Forklaringer, idet disse Vidners Forhold til de Bestjaalne ikke ifølge de stjaalne Tings Beskaffenhed findes at være til Hinder for at de ansees for gyldige Vidner, da Retten ikke har kunnet paavise nogen Hjemmel til den ….... Dug, der er anvendt til Foer og Rygstykke til Vesten No 9, da …... af Husmand i Asnis Kjær Jens Rasmussen og Husmand paa Aastrup Jens Carstensens Kone Johanne Nielsen er blevne gjenkendt som det Fruentimmer, der ifl. Den d.31 Decb. f. Arrestanten fremlagte Skrivelse fra Pastor Knuhtsen af 29 August næstforhen har havt Ophold i Aastrup Kjær.
Natten mellem d.20 og 21 August f. Arrestantenpaa den Tid altsaa, da Tyveriet fra Præstens Blegeplads blev begaaet samt da Arrestantinden tidligere har været straffet for Tyveri og hende hele Fortid og pwesonlige Forhold vække stærk Formodning imod hende, skønnes der med de saaledes anførte Omstændigheder i henhold til Lovens 6-7-10 og 11 jfr. Fr.8 Septb 1841 §6,2en Membrum at være tilvejebragt er tilstrækkeligt Bevis til at holde Arrestantinden som Tyv med Hensyn til det ….. handlede Foer og Rygstykket til Vesten No 9.
Hun, der langt over kriminel Lavalder ig iflg. Hammerum Herreds Politirets Dom af 17.marts 1862 er for Løsgængeri og Betleri straffet med Fængsel paa Vand og Brød 2 gange 5 Dage, samt med den Kgl.Landsreets Dom i Viborg af 24 Novbr s. A er deels for Tyveri, deels for Attentat paa denne Forbrydelse og deels for Betleri straffet med lige Fængsel i 6 gange 5 Dage, vil henledes maa være at ansee efter Fr. 11 April 1840 §13 L.6-13-24, Fr. 24 Septbr. 1824 § 2 og Lov 3 Marts 1860v § 3, og hendes Strraffen i det Hele efter Omstændighederne at kunne bestemmes til 18 Maaneders Forbedringshusarbejde.
Hvad endelig angaar Tiltalte Ida Kirstine Petersen Burkal, Eegs Enke og Maren Christensen Eeg, da er de med deres egne Tilstaaelser, som ere bestyrkede med hvad der i øvrigt har kunnet oplyses, overbeviste at have gjort sig skyldige i Betleri. Førstnævnte endog i betydeligt Omfang. For dette Forhold ville disse Tiltalte, af hvilke Eegs Enke er 53 Aar og Maren Chr. Eeg 23 Aar gammel og som ikke tidligere have være tiltalte eller straffede, være at anse efter ovennævnte Lov af 3.Marts 1860 §3, og findes Straffen for førstnævnte Tiltalte efter Omstændighederne at kunne bestemmes til Fængsel paa Vand og Brød i 2x5 Dage og for Næstnævnte tillige Fængsel i 5 Dage.
Arrestanten Jens Jepsen Terp og Arrestantinden Ane Marie Christensen, Tømmerbys ville in solidum have at udrede alle af Aktionen flydende Omkostninger paa, derunder Salair til de befalede Sagførere, 6 Rd. Til hver smat Diætpenge til disse efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse, dog at de tiltalte Ida Kirstine Petersen Burkal, Eegs Enke og Maren Christensen Eeg ligeledes in solidum, ville have at tilsvare 1/8 Deel af de Aktor og Defensor tilkjente Salairer.
Sagførelsen har været lovlig.
Thi kendes for Ret:
Arrestanten Jens Jepsen Terp bør have sit Liv forbrudt og lægges på Steile og Hjul, Arrestantinden Ane Marie Christensen, Tommerbys Enke bør hensættes til Forbedringshusarbejde i 18 Maaneder, de tiltalte Ida Karoline Petersen Burkal Eegs Enke og Maren Christensen Eeg bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød , førstnævnte i 2x5 og sidstnævnte i 5 Dage.
Arrestanten og Arrestantinden udrede Een for Begge og Begge for Eenalle af Aktionen flydende Omkostninger, herunder Salair til Actor og Defensor …. Hostrup og Terslev, 6 Rd. Til hver samt Diætpenge til bemeldte Sagførere efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse, dog at de Tiltalte, Een for Begge og Begge for Een udrede 1/8 Deel af de Actor og Defensor Salair. Alt …. Adfærd efter Loven.
Gjørding Malt Herreds Extraret …. Petersen
Meddomsmænd (Sign.)
Fremlagt og oplæst i Gjørding Malt Herreds Extraret dn.
Mai 1866 Petersen
noteret Strafferet
|
Familien Terps historie
1822 - 1879 (56 år)