| Notater |
- F-1929 Kirkebog Haslev sogn 1923-1930, opslag 155,side 201.
K-1943 Kirkebog Haslev sogn 1940-1944, opslag 90, side 88.
Boede længe hjemme på Bråbyvej 69, Haslev
Henrik skriver:
Mormors eneste søster, Inge, var som nævnt den yngste i søskende flokken, men hun var desværre også den der døde først på tragisk vis men derom senere.
Jeg ved faktisk ikke ret meget om Mosters ungdom, men hun var bl.a. i huset hos højskolelærer Sano i Haslev, hvor hun vistnok var ansat i nogle år. De sidste år af sit liv arbejdede hun på en fabrik i Haslev, der fremstillede forskellige typer formstøbt plastik.
Hun boede det meste af sit liv i barndomshjemmet i Søndermarken, Bråbyvej 69. Min Oldemor døde i 1956 og Oldefar ti år senere. Jeg var knapt to år da Oldefar døde i 66, så ham kan jeg ikke huske, men heldigvis har familien et par billeder dels fra min barnedåb og dels fra Zoologisk Have i København, hvor vi er fotograferet sammen. Det er jeg meget glad for.
Tilbage til Moster, som vi kom hos ofte i min barndom. Hun var et meget kærligt og gæstfrit menneske, og jeg elskede at blive passet hos hende når Mor, Mormor og Morfar skulle til fest. Jeg blev altid forkælet, fik mine livretter, legede med hunden (Mikkeline) og kattene. Jeg kan bl.a. huske en episode, hvor jeg satte et klistermærke af en elefant op på stuedøren for at drille hende (Moster var lidt kraftig). Det tog hun med godt humør og klistermærket fik lov til at blive siddende!
Moster havde et fjernsyn, men når jeg var hos hende spillede hun tit diverse spil med mig om aftenen, f.eks. Ludo. Jeg husker også den evindelige tik-tak lyd fra bornholmeruret, og den tonstunge dyne, som jeg sov med. Der var ikke noget at stå op om natten for at tisse man blev liggende til man stod op, så tung var den!
Jeg havde også tit min egen kat ude hos Moster jeg kan bl.a. huske en lille sortgrå killing, som jeg kaldte Pels, men så vidt jeg husker døde den tidligt pga. sygdom.
Moster havde altid mange katte og de fik jo ret ofte killinger, så der var altid liv omkring hende. De sidste mange år havde hun som nævnt også Mikkeline, der var en sort schæferlignende hunhund, som boede i en hundegård ved siden af et rødt redskabsskur/hundehus med katteloft. Det blev bygget da jeg var syv-otte år gammel tror nok det var min Morfar og Harry, der byggede det for Moster, men jeg er ikke helt sikker.
Inden da var der for enden af Mosters hus et gammelt muret hønsehus, som jeg ikke husker særlig godt kan svagt se det for mig. Da det blev revet ned blev der samtidig med det røde redskabsskur også lavet en tilbygning til huset med to rum, den mindste tættest på huset var toilet (tørcloset) og ved siden af et redskabsskur. I alt ca. 20 kvm. Huset var på 62 kvm.
Moster var som sagt et meget kærligt menneske, som elskede at få gæster, selvom hun ofte fik hjælp fra de øvrige kvinder i familien f.eks. i forbindelse med den årlige julefrokost Juledag, hvor Mormors søskende var samlet med deres respektive familier. Det gjorde de vistnok hvert år efter at Oldefar døde.
Jytte (se senere) har fortalt en historie, der var meget typisk for Moster. Det første år hun var med til føromtalte julefrokost formentlig i 1973/74 kom hende og Harry som de første. Der var en times tid at alle gæsterne skulle komme, men Moster sad bare ude i gården og legede med kattene. Dav, nå, du må være Jytte Ka du lave mad? var Mosters første kommentar, og så blev Jytte ellers sat i arbejde sammen med Mormor, da vi kom kort tid efter!
Sidste gang jeg så Moster var søndag d. 8. august 1976, hvor vi besøgte hende som så mange gange tidligere. Dagen efter skulle jeg begynde i 6. klasse på Terslev Skole, så vi fik sikkert tidligt fri måske omkring middagstid.
Kenneth kom over for at lege efter skole og jeg tror vi var uden for, da min mor kom hjem tidspunktet husker jeg ikke, men normalt kom hun hjem ved 14-tiden. Pludselig kom hun ud til os og kaldte mig hen til bilen, der altid stod parkeret ved siden af den store garage. Nu må du ikke blive så ked af det, musse, men Moster er død hun er blevet kørt ned af en stor lastbil!
De ord glemmer jeg aldrig.
Jeg kan ikke huske hvordan jeg reagerede. I mange år stirrede jeg nærmest vantro på mor eller mormor når jeg fik besked om, at en eller anden var død. Hvad? Da jeg blev voksen blev jeg bedre til at håndtere situationen, og da Farbror Emil døde i 1985 (se senere) var jeg måske lidt for meget over i den anden grøft da vi bar hans kiste ud af kirken men derom senere.
Da Mor havde overbragt mig budskabet, bad hun mig om at sige til Kenneth at han skulle gå hjem. Jeg husker jeg sad oppe på mit værelse, da han cyklede hjem. Kort efter gik jeg så ned i køkkenet, hvor Mor og Mormor var dvs. Mormor sad og græd på en stol ude i gården. Hun var selvfølgelig helt utrøstelig, og reagerede i det hele taget meget voldsomt i den slags situationer.
Hun havde siddet og stenet kirsebær (pillede sten ud af kirsebærrene) da hun fik beskeden om Mosters død, og lovede sig selv, at det skulle hun aldrig mere gøre!
Vi fik senere at vide, at Moster var blevet påkørt af en lastbil ud for Gamle By i Haslev. Hun cyklede altid på arbejde tidligt om morgenen mon ikke hun mødte kl. 6 eller 7 og skød genvej ad Højskolestien fra Bråbyvej til kirkepladsen/Gamle By, hvor den tragiske ulykke var sket. Når jeg tænker efter, er jeg lidt usikker på om det skete om morgenen eller om eftermiddagen …
Jeg var ikke med til Mosters begravelse jeg sagde formentlig Nej Tak da Mor spurgte mig om jeg havde lyst men hvor jeg opholdt mig imens, husker jeg ikke.
Efter Mosters død stod huset i Søndermarken tomt i flere år. Hunden blev aflivet selvom jeg naivt foreslog at vi sagtens kunne passe hende og kattene, måske overtog naboerne dem. Mormor passede i hvert fald huset flere gange om ugen, tømte postkasse, gav kattene mad etc. Jeg husker bl.a. jeg var med derude mens der var OL i fjernsynet, som jeg fulgte med i mens Mormor ordnede huset.
Her kommer så et forløb jeg er meget usikker på men min Mor ville i hvert fald gerne overtage huset og Morfar tilbød at købe Ernst og Henning ud, hvilket de begge afviste, så huset blev vistnok sat til salg. Det endte dog med Mor alligevel købte det.
Officielt skiftede hun og jeg adresse til Bråbyvej 69 men reelt tror jeg faktisk aldrig hun nåede at overnatte én eneste nat i huset! Vi boede der bl.a. da jeg blev student d. 19. juni 1984, hvor vi kom forbi med hestevognen.
I 1992 solgte Mor huset igen.
|
Familien Terps historie
1929 - 1976 (47 år)