| Notater |
- FORHISTORIEN
Historien starter for godt 100 år siden i 1906. I udkanten af Christiansfeld, nærmere betegnet i det lille samfund Tagkjær, bor amtsvejmand og husmand Anton Evald Terp og hustru Anne Marie med deres børn. Anton er 40 år og Anne 36 år. De har har fået 8 børn, hvoraf de 7 er levende og heraf bor i hvertfald de fem hjemme. Udover at passe arbejdet som vejmand dyrker han og familien de 6 hektar jord der ligger bag huset. Anton er desuden medstifter af det frivillige brandværn og alt ser rimelig solidt ud. Nåja, den ældste pige har fået et par børn med en spradebasse af en tysk soldat, men så er det heller ikke værre. Forresten klarer disse to børn sig glimrende senere hen i livet.
I 1907 og 1908 får Anne Marie sine sidste børn, to drenge Theodor og Wilhelm. Det der kan undre mig, er at deres tilværelse bliver som den nu blev, altså at de måtte kæmpe hårdt for det daglige brød. Jeg kan bedst sammenligne med den tilsvarende familie i Vejle, som klarer sig betydelig lettere gennem tilværelsen. Kan en af forklaringerne være at Christiansfeld er tysk og at familien i Christiansfeld er dansksindede?
Der sker en anden markant begivenhed i familien, da Theodor og Wilhelm er omkring 8-9 år. To ældre brødre, Arthur og Kristen, er i tysk militærtjeneste og falder i 1.Verdenskrig. Deres mor Anne Marie, siges at tage tabet så tungt, at hun helt mister livsmodet og dør få år efter i 1920. Da er Theodor og Wilhelm kun 12 og 13 år. Måske har Johanne i 1921 med sin strenghed været med til at skræmme drengene hjemmefra. Imidlertid var Johanne kun husholderske fra 1920-1922. Der var dog et par store piger tilbage "Misse" og Meta, som jeg tror drengene både dengang og senere er nært knyttet til.
Faktum er, at Theodor og Wilhelm får et liv, der på mange måder forløber parallelt. De bliver danske soldater, Theodor ses højt til hest, og interessen for heste holder ved. Efter aftjent værnepligt drager de af sted hjemmefra.
Der er dog den forskel, at Theodor rejser til Sjælland omkring 23 år gammel. Wilhelm får en uddannelse som sadelmager, en uddannelse som han aldrig udnytter, sikkert fordi der ikke er arbejde at få. Wilhelm arbejder sig langsomt op gennem Jylland over Fyn og så til Sjælland en gang omkring 1945. Tager fra sted til sted hvor der nu var arbejde at få. Primært arbejder de på gårdene, men Wilhelm ses også på et billede hvor et sjak lægger jernbaneskinner. Omkring 1940 hjælper Wilhelm til med at grave grund ud til et hus i Malling. Jeg forestiller mig, at han da har arbejdet på en gård i nærheden. Ellers går vejen som sagt via arbejde på Fyn videre til Sjælland.
Der kan selvfølgelig ikke gøres rede for alle deres bevægelser, men i store træk kommer begge brødre til at tilbringe det meste af deres voksenliv i landskabet mellem Sorø og Næstved.
- Fundet i lægdsrullen Indenrigsministeriets 2.Kontor, 7.udskrivningskreds, 1925 Y109 - 1925 Y226.
Tyrstrup er lægd nr.130
FBG 1928
1929 - 724 II Z24?
mødt 4/7-1929
Afd.Train
- THEODOR
1907 Theodor bliver født i Tagkær,Tyrstrup,Christiansfeld. Kirkebog Tyrstrup sogn 1871-1938, opslag 188, s.377.
1921 Folketælling. Anton er blevet enkemand med 4 hjemmeboende børn og 1 pensionær.
Johanne er 30 år (ældste barn) og er benævnt husholderske. Hun er født i Haderslev og boede 1.oktober 1918 i Kiel. Hendes beskæftigelse er husgerning. Theodor er 13 år og Vilhelm er 12 år.
Minna på 11 år er Johannes ældste og har været hos Anton siden dåben.
Pensionæren Christian Christensen er 50 år og er født i Tyrstrup, men boede 1.oktober 1918 i Lübeck. Hans erhverv er daglejer. Sandsynligvis ingen forbindelse til Johanne.
1922 Theodor bliver konfirmeret i Tyrstrup Kirke. Kirkebog Tyrstrup sogn 1905-1956, opslag 28, side 52.
1925 Folketælling – Theodor ikke fundet – Theodor er 18 år og sandsynligvis ude at tjene.
1929 Soldat. I lægdsrullen har han været rundt om Lejrskov sogn, Ribe amt.
1930 Folketælling. Theodor arbejder som tjenestekarl hos gårdejer Thomas Jensen Nørgaard i Stepping, Tyrstrup Herred, Haderslev Amt. Den 5.nov. 1929 befandt han sig i Tyrstrup.
1931 Omkring 1931 rejser Theodor til Sjælland og arbejder i Fuglebjerg, Højbjerg, Højbjergvej 8, matrikel 1a, hos Ellen Julie Petra Larsen og Hans Oluf Larsen i 5 år, inden konen og Theodor rager uklar. Konen holder dog kontakt til Theodor resten af livet.
(Tove nævner Ellen og Oluf i Højbjerg, og jeg finder de to navne i FT1930 opslag 61 og 1940 opslag 118, Førslev sogn. De har købt gården i 1926 af Peter Christensen).
Det er også i denne periode han får beskadiget benet i et tærskeværk og kommer på sygehus. Kileremmen springer og Theodor brækker benet. Faderen Anton i Christiansfeld hører om ulykken og besøger uanmeldt sønnen. Ellers havde Theodor ikke haft forbindelse med sit barndomshjem siden han drog hjemmefra. Senere 1939-1940 kommer Anton på besøg hele to gange mens Tove er lille (2 år). Anton døde 1942. Tove hørte senere sine forældre more sig over at morfar og farfar skulle have henholdsvis sukker og salt på tomatmaden.
1938 Theodor arbejder på et landbrug i Gelsted (det er ikke under Gunderslevholm). Gården og Theodors bopæl ukendt. På en anden gård, også ukendt, arbejder Vita Agnethe Larsen som husbestyrerinde og supplerer dette med at vaske for andre. Theodor får vasket tøj hos Vita Agnethe, og således mødte de hinanden. Vita fik Ruth i 1934 og boede derefter hjemme hos forældrene i Toksværd. Må have ernæret sig ved forskellige opgaver inden hun flytter til Gelsted.
1939 Theodor bliver gift i Herlufmagle Kirke med Vita Agnethe. Herlufmagle sogn 1937-1946, opslag 160, side 195.
(fortsættes under Theodor og Agnethe)
- Anekdoter vedr. Theodor og Vilhelm:
Da jeg omkring 2010 forsøger at finde oplysninger om Theodor og Vilhelm, bliver det klart, at børnene fra Christiansfeld i store træk har mistet forbindelsen med hinanden som voksne. Nogle har følt sig bedre end andre.
Mine første kontakter var Erik Nissen Terp's 3 børn og Johannes barnebarn Hans Jørgen Falk.
De vidste især meget lidt om Thodor og Vilhelm.
Derfor har det krævet et stor arbejde, at stykke deres liv sammen, men det har sandelig været det værd.
Ifølge Theodors datter Tove har faderen (Theodor) fortalt, at Johanne (Theodor og Vilhelms storesøster) var hård. Det opfatter jeg som om Johanne har behandlet sine to små brødre og sin datter strengt.
2015
Talt med Egon Bertelsen (Vilhelms papsøn) og hustru Else. De har boet i Sorø. Egons storesøster Ingrid bor i Sorø. Ingrid fortæller at Hilda satte en kontaktannonce i avisen og det er den annonce Vilhelm ser og svarer på.
Ingrid var på børnehjem i 1952, men kom hjem ligesom sine 2 mindre brødre, der var på et andet børnehjem.
Det viser sig så ikke helt at passe.
Der var fire børn. Den største af pigerne Annivar bortadopteret og Hilda måtte ikke se hende. Ingen af børnene kom nogensinde hjem til deres mor og Villy! Hilda og Villy havde meget at gøre med de tre børn - besøg frem og tilbage.
Fandt frem til Theodors søn Kurt på Herlufsholhjemmet.
Kurt omtalte faderens sygehistorie. Fra Gunderslevholmtiden. Theodor fik en byld i halsen og kontaktede lægen fra Skelby, der sugede noget ud. Fik besked om at kontakte lægen, hvis det ikke gik over. Agnethe fik fat i ambulancen, der kørte Theodor til Næstved. Lå der i 14 dage og kom sig først rigtig efter en måned. Ingen arbejde, ingen løn. Agnethe måtte klare sig med sin lille opsparing.
Familierelationer: Kurt Evald Terp fortæller, at familien både har besøgt faster "Misse", August og Ellen i Vejle, samt Meta og Hans i Christiansfeld. Tove har kun været i Vejle.
Med mekaniseringen af landbruget faldt behovet for landarbejdere. Theodor og Wilhelm blev tilbudt akkordarbejde i skoven. De blev henvist til et sted med småtræer og havde ingen mulighed for at holde akkorden. De klager deres nød til godsinspektøren Dalgaard og kommer tilbage på gården.
Theodor var vicevært på Roarsvaj i 45 år og elsket af kvarterets børn som kaldte ham morfar.
Forholdet mellem Anton og sønnen Theodor. Theodor rejser hjemmefra efter soldatertiden. Da han kommer til skade med benet i en mejetærsker (årstal ukendt, men skønsmæssigt 1930) kommer far Anton på uanmeldt besøg ved hospitalssengen. Han havde hørt om uheldet i radioen. Senere 1939-1940 kommer Anton på besøg hele to gang mens Tove er lille (2 år). Anton døde 1942. Tove hørte senere sine forældre more sig over at morfar og farfar skulle have henholdsvis sukker og salt på tomatmaden.
Bent Ewald Falk (nevø til Vilehelm) har mødt Vilhelm i Petersborg ved Sorø. Vilhelm var lidt af en særling og strejfede rundt på gårde, hvor han arbejdede.
Han har på et tidspunkt arbejdet på en gård i Rejnstrup, mellem Fuglebjerg og Skelby.
Omkring 1957-1961 er Villy på korkfabrik i Sorø. Han bor sammen med mærkelige Hilda, som har 2 mærkelige børn. Vilhelm har dårlige lunger og dør "tidligt" 1975. Vilhelm er med til Lis og Bent's bryllup i 1961. Bruden (Lis Regine) fortæller, at Hilda også var med til brylluppet.
Fra Hans Jørgen Falk (nevø til Vilhelm) har jeg fået billeder af Wilhelm og 1 billede af Hilda.
Vilhelm har arbejdet som landarbejder nær Malling. Hjalp til (ca.1940) med udgravning af grunden til Ejner og Minna Falks hus. (Vilhelms niece)
"Status maj 2009
Besøg på lokalarkivet i Sorø gav ved gennemgang af vejvisere:
Haugerup Haverup Sorø Vejviser Vilhelm Terp 1970 arbejdsmand
Haverupvej 27 Haverup Lokaltelefonbogen tlf.633192 Wilhelm Terp 1974-1976
Ingemannsvej 7 Sorø Lokaltelefonbogen tlf.633192 Wilhelm Terp 1977 (det er nok Hilda, som er flyttet hertil fra Haverupvej 27)
Ventemøllevej 4 A Dianalund Lokaltelefonbogen tlf.03565048 Hilda Terp 1978
Solparken 15 Dianalund Lokaltelefonbogen tlf.58265048 Hilda Terp 1983-1997"
2015 kontakt til Arne Jonesen, en efterkommer af Hilda søster. www.familien-jonesen.dk
Huset Haverupvej var meget forfaldent.
Wilhelm var speciel.
Billeder fulgte fra Arne Jonesen, som har mødt Wilhelm flere gange.
"Af Hildas børn var det mest John som min mor havde kontakt med, men han døde af kræft i 2010. Hun havde været med til et par familiefester inden han døde. Han havde bygget et sommerhus ved Bildsø (eller der omkring) som han flyttede til for at nyde sin alderdom, men den blev jo som bekendt ikke så lang…
Hun kendte også lidt til Egon som hun mente boede i Sorø, men da jeg tjekkede det i Krak var der ingen Egon Bertelsen i Sorø, men til gengæld var der en i Slagelse som boede sammen med en Else og min mor mener at Egons kone godt kunne hedde Else"
Arnes mor fortæller, og Arne refererer:
"Pigerne ved hun ikke så meget om, men Ingrid blev gift med en landmand i omegnen af Sorø og Anni var vist flyttet til Nordsjælland eller Odsherred
Hun fortalte i øvrigt også at Hildas første mand (og hendes børns far) ikke havde været det bedste bekendtskab…
Han var en gårdmandssøn som hver dag tog hjem til sin forældre for at spise uden Hilda og børnene og da han ikke efterlod penge til mad så blev Hilda og børnene i en stadig ringere forfatning.
Det endte så galt at børnene blev taget fra Hilda og det var først da Vilhelm kom til, at han sørgede for at de kunne komme tilbage.
Vedlagt et billede af Vilhelm og Hilda foran deres hus i Haverup ved Pedersborg.
Egon har fortalt denne rørende og barske historie:
Hilda bliver gift med denne sære bondesøn Bertelsen, med hvem hun får 4 børn. Det foregår på landet syd for Kalundborg. Børnene født 1935-1942. Det går skidt. Han forsømmer familien, der ingen penge har. Børnene går for lud og koldt vand, de sulter sågar. Hilda bliver "tyskerpige", med alt hvad det medfører. Ved krigens slutning eller få år efter bliver alle børnene fjernet. Den ældste Anni Merete bliver i 1954 adopteret af to kvinder, der ejer den fædrende gård på Bjerge Mark. Ingrid, John og Egon kommer på hvert sit børnehjem. Egon fortæller at han først "fik sin frihed" som 21-årig. Hilda finder Wilhelm via en kontaktannonce. De bliver gift 1952 og hun flytter til Rejnstrup ved Gunderslevholm. hvor Wilhelm arbejder som landarbejder. Når kvierne på græs skal tilses om aftenen spiller Hilda på harmonikaen. Alle dyr tropper op og Wilhelm kan holde mandtal. Børnene kommer aldrig hjem til Hilda og Wilhelm, men af og til på besøg. Sidst i 1950'erne flytter de til Sorø, nærmere betegnet landsbyen Haverup, hvor de køber et lille bondehus. Wilhelm arbejder på gården Kongskilde og senere på Korkfabrikken på Fulbyvej 4 i Pedersborg nord for Sorø. Korkfabrikken brændte i 1964. Wilhelm havde dårlige lunger og døde i 1975. Hilda døde i 1996 og jeg mener han ligger på de ukendtes gravsted i Buerup sogn..
Anni Merete blev som sagt adopteret væk Ingrid bor i Sorø med sin mand Jørgen Jensen. John er død. Egon bor med sin kone Else i et lille rækkehus Slagelse. Else samler på solceller, som står i for og baghave, og hun broderer.
Wilhelm fik således ikke egne børn, men holdt meget af "svigerdatteren" Else. Derfor var det hende han gav familiealbummet, som Else nu har givet videre til mig. Tillid fra Wilhelm til Else og videre til Allan! Da Else og og Egon fik deres første barn, fik de af Wilhelm og Hilda forærende en flyverdragt til babyen. De ord, som Wilhelm sagde, og Else aldrig glemmer: "Husk nu den store, den lille sover jo for det meste." Else havde et barn inden hun blev gift med Egon, og dette barn skulle hun huske ikke at forsømme.
Wilhelm sås jævnligt med sin broder Theodor, som arbejde på Sydsjælland. Brødrene været ansat på Gunderslevholm, i en periode samtidig. Theodor bliver gift og får 3 børn, så via kirkebøgerne kan jeg følge ham geografisk.
Om Egon: Pedersborg Børnehjem og senere Epilepsihospitalet i Dianalund. Fra han var 14 år ude på forskellige gårde, men knyttetet til hospitalet til han fyldte 21 år. Konfirmeret i Pedersborg kirke. Egon og Else bor i 1975 ved Wilhelms død i Vinderød ved Frederiksværk. De sender en krans, da de ikke har råd til at tage med til begravelsen. Else havde Benthe fra 1968 da hun blev gift med Egon. De fik Henrik i 1972 og Tom i 1973. Drengene er født i Præstevang sogn i Hillerød.
Om Ingrid: Børnehjem på Als, Asserballe Skov.
Om John: Børnehjem på Fyn
Tove Anne Terp
Kommentarer vedr. Villy og Hilda
Hildas harmonika fik hunden til at hyle.
Kommentar til Egon og John:
På Haverupvej 27 stod der altid et værelse klar til drengene.
Tove sad ved Villys dødsleje i 1975 på Slagelse Sygehus.
|
Familien Terps historie
1907 - 1987 (79 år)
