| Notater |
- FT1870 Lovise, døbt Abrahamsen bor som plejebarn på gård i Elsegaarde hos moster Petrea, som er gift med Christian Boserup. I folketællingen bærer hun efternavnet Abrahamsen.Forklaringen er at Lovises mor, som også hed Lovise f.1833 er død
kort efter datterens fødsel i marts 1864.
Begge Lovise'r er vel opkaldt efter en tredie Lovise Charlotte Emiliane.
FT1880 Lovise, døbt Abrahamsen bor som "datter" på gård i Elsegaarde hos moster Petrea, som er gift med Christian Boserup. I folketællingen bærer hun efternavnet Boserup.Forklaringen er at Lovises mor, som også hed Lovise f.1833 er død kort
efter datterens fødsel i marts 1864.
FT1901 matrikel 7 i Elsegaarde gårdejer, 3 levende og 1 dødt barn. Christian Boeserup 85 år, Lovises plejefar, enke- og aftægtsmand bor der. Lovise er kommet fra Ebeltoft til Elsegaarde i 1864.
Ved FT1911 på matrikel 7 i Elsegaarde, har Lovise besøg af lillesøster dameskrædderinde Kathrine Kjestine Abrahamsen.
FT1925 er Niels Peter Andreas og Lovise 61 år gamle og bor på matrikel matrikel 7e med NannaPetrea på 31 år.
Ved FT1930 blevet enke på samme matrikelnummer 7a, Blusgaard i Elsegaarde
Elsegårde har haft to skoler, den første skole var indrettet i ejendommen Elsegårdevej 43. Denne skole blev nedlagt i 1930, hvor der i stedet blev opført en ny skole på
Elsegårde Skovvej 2. Denne sidste skole i landsbyen blev nedlagt omkring 1967.
Forbindelsen til Hansen&Nielsen-familien er som følger:Niels Peter Andreas Nielsen (1864-1928) giftede sig i 1889 til Blushøjgaard ved Elsegaarde. Proprietær Niels Peter Andreas og hustru Lovise var fremtrædende og fremsynede borgere på egnen. Desværre døde Niels Peter Andreas i 1928, hvorefter datter og svigersøn formøblede det hele. I 30 år med sorger og glæder fik Niels Peter Andreas og Lovise 4 børn. Jens Christian var den førstefødte og døde 28 år gammel, mens deres andet barn Kaj døde knap to måneder gammel. Det blev nummer tre, Johanne Katrine og hendes mand Ole Hans Marius Olsen, der skulle drive gården videre efter Niels Peter Andreas død. Da de så gik fallit med gården flyttede de hen i den gamle skole, en skole som sandsynligvis har været skole for de 3
børn fra Blushøjgaard. Sådan forgår verdens herligheder.Johanne Katrine og Ole Hans Marius fik 5 børn. Den midterste fik det gode familienavn Jens Christian. Jens Christian Olsen (1920-1999) blev landarbejder og rejste til Sjælland, hvor han først arbejdede på Rosendal mellem Fakse og Fakse Lade
plads og senere på Jomfruens Egede mellem Fakse og Dalby. Else f.1939 er enke efter Jens Christian, og bor i dag i St. Heddinge
Fra kvinfo:
Lovise Nielsen (1864 - 1957)
Nielsen, Lovise Charlotte Emiliane
1864-1957, sognerådsformand.
*17.3.1864 i Ebeltoft, 11.4.1957 i Elsegårde, Ebeltoft landsg.
Forældre: snedker Christen Soelberg Abrahamsen (1831-87) og Lovise Charlotte Emiliane Dahl (1832-64).
~13.9.1889 med gårdejer Niels Peter Andreas N., *15.1.1864 i Ebeltoft, 15.5.1928 smst., s. af gårdmand Jens Christian N. og Ane Kathrine Knudsen.
Børn: Jens Kristian (1890), Kaj (1892), Johanne Katrine (1893), Nana Petrea (1894).
LN mistede sin moder ved fødslen og blev som spæd sat i pleje hos en moster og dennes mand på Blushøjgård i Elsegårde uden for Ebeltoft. Bortset fra et højskoleophold og halvandet år som tjenestepige i en vestjysk præstegård kom hun til atbo i Elsegårde resten af sit lange liv. Sammen med sin mand overtog hun Blushøjgård, og begge ægtefæller levede aktivt med i sognets kulturelle strømninger. De sluttede sig til den grundtvigske kreds omkring Ebeltoft Højskole, hvor begge havde været elever som unge. Højskolen, der eksisterede til 1891 under ledelse af sognepræst ?N.J. Jensen og " Nanna Jensen, fik især stor betydning for egnens unge piger.
Efter århundredskiftet tog LN aktivt del i arbejdet for kvinders valgret, såvel i Dansk Kvindesamfund (DK) som i Landsforbundet for Kvinders Valgret. I 1908 havde kvinder opnået den kommunale valgret, men barriererne for valg af kvindeligekandidater var fortsat høje, især i landkommunerne. Ved kommunalvalget 1913 blev LN valgt til Ebeltoft landsogns sogneråd på en kvindeliste, der var blevet dannet, efter at mændene hånligt havde afvist at opstille en kvinde. Umiddelbart derefter blev hun også udnævnt til formand for det lille sogneråd, der bestod af tre medlemmer og var en afdeling af Ebeltoft byråd med særligt ansvar for landsognets anliggender. LN blev derved Danmarks første kvindelige sognerådsformand. Påposten som sognerådsformand afløste hun sin mand, og efter valgperiodens udløb 1917 overlod hun igen posten til ham. Dette afspejlede formentlig ægteparrets stærke stilling i sognets politiske liv. Kvindelige sognerådsformænd vedblev at være
overordentligt sjældne. 1921 udnævntes A. Brixtofte i Køge landsogn, og først i 1950 kom den tredje, Karen Lamp i Brørup.
LNs udnævnelse vakte opmærksomhed, ikke mindst i kvindebevægelsen. Men til DKs blad Kvinden og Samfundet udtalte hun selv beskedent, at det ikke var "noget at gøre ret megen Blæst af (...) men jeg føler mig forpligtet til at anstrenge mig saa meget, jeg kan, og derved efter Evne støtte Kvindesagen, som jeg synes er et Retfærdighedskrav og intet andet". LN var en kvinde af sine meningers mod; bl.a. hævdede hun, at der ikke burde være standsforskelle mellem folk, at alt arbejde var lige godt, og at penge skulle afskaffes. Hun efterlyste også større vægt på det åndelige indhold i omgangen mellem mennesker. LN blev en agtet kvinde på egnen, men fik også mange modstandere på grund af sine skarpe standpunkter. ægteparret mødte en del modgang, de mistede to voksne børn, og slægtsgården måtte afhændes i 1935. Som landsbyens vise, gamle kone i 1950'erne havde hun fortsat et fast ståsted i det grundtvigske og markante meninger om tidens materialisme.
Foto i Ebeltoft Byhistoriske arkiv.
Lovise spadserede fra Elsegaarde langs stranden til Kobbergaard, videre til Dråby, hvor hun besøgte datteren Nanna.
Tvivl om rækkefølgen. Når Niels og Lovise ar bygge aftægtsvilla og flytte dertil, efter at have afhændet gården til Johanne og Ole. Da Niels døde flytter Lovise til Gl.Skole.
Gravsted Ebeltoft a2r55n10p11 ingen Lovise sten, men familien Olsens familiegravsted. Ole og Johanne.
Fra Betty: Tilbage omkring 1930 besøgte Lovise ofte sin datter Nanna i Dråby. Lovise spadserede fra Blushøjgaard i Elsegaarde over Kobbergaard og til datteren i Dråby. Knap 10 km hver vej.
Lovise var nærig (Magda Poulsen)
|
Familien Terps historie
1864 - 1957 (93 år)
